Der er godt gang i ordrebøgerne hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Afry. Men en fornuftig pipeline gør det ikke alene.
Det fastslår Thomas Dalsgaard Hoff, landedirektør for byggeri i Danmark, hos den svenskejede rådgivergigant med 17.000 medarbejdere globalt og p.t. cirka 600 ansatte i Danmark.
- Der er ikke tvivl om, at bæredygtighed og digitalisering sætter dagsordenen for os i 2022. De to går langt hen ad vejen hånd i hånd, og det skal vi arbejde proaktivt med i vores projekter, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.