Nu skal de digitale systemer låses op, så flere aktører i værdikæden kan være med. Det mener rådgiveren Cowi, der med nyt initiativ er gået på jagt efter fremtidens digitale muligheder og forretningsområder.
- Målet er, at vi som rådgivningsvirksomhed skal være klar til fremtiden. Vi skal videre end det, der er vores traditionelle forretningsmodel - at vi sælger projekter og timer i form af rådgivning. Derfor har vi erkendt, at vi ikke kan blive ved med kun at yde rådgivning. Vi skal også kunne tilbyde de digitale ydelser, som der bliver brug for fremover, siger Steffen Svinth Thommesen, som er digital development lead i Cowi, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.