23948sdkhjf

Miljøkrav skal give en konkurrencefordel

Erhvervslivet er ikke konservativt og vil gerne leve op til miljøkrav og dokumentation herfor. Snart skal alle levere EPD’ere, og det er godt, hvis der også dæmmes op for letbenet markedsføring, greenwashing og snyderi, mener dagens debattør

Vi er vanedyr - også i erhvervslivet. Men om noget sted er vi også vågne og holder godt øje med, hvordan markedet bevæger sig. Og i de næste mange år går det i retning af grøn omstilling.

Det er vi mange, som er forberedte på og ser som en interessant udfordring. Det kan jo også blive en vane, at tænke ud af boksen og ikke gebærde os, som vi altid har gjort. Erhvervslivet har for længst anerkendt dets samfundsmæssige ansvar for arbejdsmiljø, griseri og forurening, og har lært at rydde op efter sig, og ordentlighed om miljø og arbejdsforhold er i dag en selvfølgelighed.

Nu skal vi på samme måde hjælpes ad - kunder, producenter og byggeri - med at neutralisere vores klimaaftryk, når vi bygger nyt eller renoverer. Fra 1. januar 2023 er det slut med den gode vilje, for da bliver det et krav, at virksomhederne kan dokumentere miljødata om bæredygtighed og CO2-belastning.

De virksomheder, der er forberedte, vil - må vi formode - få en konkurrencefordel, når kunderne, bygherrer og rådgivere bliver pålagt at prioritere produkter og materialer med en såkaldt EPD. Konkurrencefordelen har vi allerede i dag på eksportmarkeder, hvor man også har øje for gode miljødata.

Det nye år bliver med andre ord en vigtig forberedelse til de nye krav, der træder i kraft fra 2023, hvor alle skal leve op til krav om solide miljødata på de produkter, de producerer, anvender og leverer videre i værdikæden og i byggeriets livscyklus.

Det bliver også et udskilningsløb, hvor de, som har tøvet og ventet på, at deres kunder skulle forlange dokumentation for bæredygtige tiltag, livscyklus, genbrug og genanvendelse, får behov for at kridte skoene og komme ud af startboksen, hvis de vil med ind over målstregen med EPD’er og en ny dagsorden fra nytår.

Greenwashing og lånte fjer

Det er vigtigt, at vi i denne sammenhæng holder fast i dokumentationen. Vi ser det overalt, at ord som bæredygtighed, klimavenligt og grønt bliver brugt om stort set alt og måske ikke alle steder med lige god bund i fakta. Det kalder vi greenwashing eller at pynte sig med lånte fjer - altså snyderi.

Så når vi anerkender, at der kan stilles skrappe krav, som vi kan investere i at gøre os skarpe på, så går det ikke at andre får lov til at snyde. Den grønne omstilling koster mange penge, som skal tjene sig ind igen i kraft af et seriøst og påvist miljøaftryk, der betrygger byggeriets kunder. Derfor bliver miljødata og EPD en udfordring for os alle. Det kommer til at koste, men prisen er værd at betale.

Derfor - om vi kan lide det eller ej - så kommer ingen til at læne sig selvtilfreds tilbage og kigge på dem, der halser efter. Der bliver behov for, at alle i branchen tager et godt kritisk eftersyn på, hvad man lover og kan holde. Også i markedsføringen. Det vi siger skal også være det, vi gør. Vi kan ikke mestre alle aspekter, men vi kan være ærlige og kommunikere ærligt om, hvor vi er gode, og hvor vi ikke er så gode - altså ærlighed.

Forbrugerombudsmanden har netop udgivet en Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring, og jeg kan ikke lide alt, hvad jeg læser deri om, hvordan der vurderes og konkluderes på fake og fakta. Men jeg er omvendt ikke i tvivl om, at hvis der skal være mening med den grønne omstilling, så skal den altså gå hånd-i-hånd med fair og gennemsigtig markedsføring, hvor ingen skal have lov til at springe i mål takket være greenwashing og lånte fjer.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.189