23948sdkhjf

Ejendomsinvestor præsenterer bedste resultat nogensinde

2020/21 blev historisk godt for ejendomsudvinlings- og investeringsselskabet Stensdal Group.

Forklaringen lyder blandt andet på, at en strategi om udvikling af ejendomme til egen portefølje nu slår igennem i årsregnskabet, skriver Stensdal Group i en pressemeddelelse.

I perioden 1. oktober 2020 – 30. september 2021 realiserede selskabet en omsætning på 139,2 mio. kr. mod 126,4 mio. kr. året før. Årets resultat var 188,5 mio. kr. før skat mod 35,5 mio. kr. året før. De tal betegner firmaets ledelse som "yderst tilfredsstillende".

– Dette årsregnskab afspejler blandt andet, at vi for alvor eksekverer på den del af vores strategi, der handler om at udvikle og drive boligejendomme, udtaler adm. direktør Søren Stensdal i pressemeddelelsen og peger på udviklingen af 178 rækkehuse til udlejning i Ammendrup Park i Helsinge som et første skridt mod at opbygge en ejendomsportefølje med boliger.

– Vi forventer, at boligdelen bliver et af de bærende elementer i koncernen fremadrettet, tilføjer han.

Har investeringskapacitet 

Koncernen udvikler løbende sine ejendomme, i form af byggeri, renovering, forbedret udlejning med videre.

Mere end ejendomme

Koncernen beskæftiger sig, udover de ejendomsrelaterede aktiviteter, også med investering i virksomheder, hvor de mest betydende er aktiemajoriteten i det internationale marketingbureau og SaaS-virksomhed, Anthill Agency A/S og en ejerandel på 50 pct. af parkeringsselskabet ParkZone A/S.

Stensdal Group ejer og driver en portefølje på mere end 130.000 kvm erhvervslejemål i Storkøbenhavn. 

Udover den voksende portefølje af investeringsejendomme, indgår der flere udviklingsprojekter i koncernen, der med firmaets ord forventes at materialisere sig i de kommende år.  

– Jeg er selvfølgelig både glad for og stolt over, at vi som samlet gruppe kan præstere et så stærkt resultat, siger Søren Stensdal og hæfter sig ved, at man har løftet soliditeten.

– Alt andet lige giver det en investeringskapacitet, som vil åbne flere spændende muligheder for os i det kommende år. Samtidig styrker vi løbende organisationen, så fundamentet for en positiv udvikling, også i den henseende er på plads, tilføjer han.

Stensdal Group A/S
mio. kr. 202021 2019/20
Nettoomsætning 139,2 126,4
Resultat af primær drift (EBIT) 192,2 43,4
Resultat før skat 188,5 35,1
Årets resultat 148,1 32,4
Balancesum 1.123,4 921,9
Egenkapital 514,5 366,5
Gns. antal fuldtidsansatte 62 85
Regnskabsåret blev afsluttet 30.09.2021.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127