23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fondsmillioner til campus i Odsherred - arkitektkonkurrence venter

Planerne om Campus Odsherred, et sammenhængende tilbud af gymnasiale og erhvervsrettede uddannelse, får et stort økonomisk rygstød 

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, måske bedre kendt som A.P. Møller Fonden, støtter etableringen af Campus Odsherred med 25 mio. kr. Det skriver Odsherred Kommune i en pressemeddelelse.

Bevillingen skal bidrage til at etablere nye og moderne undervisningsfaciliteter i Asnæs i et byggeri, der skal samle ungdomsuddannelserne i Odsherred på Odsherreds Gymnasiums nuværende område. 

Byggeriet af Campus Odsherred ventes at koste i omegnen af 45 mio. kr. og forventes at stå færdigt i foråret 2024. 

Forud for byggeriet vil der blive afholdt en arkitektkonkurrence, der kan give visionære idéer til stimulerende og indbydende rammer på fremtidens Campus Odsherred.

Om- og udbygning af Odsherreds Gymnasium

Støtten fra A.P. Møller Fonden skal bidrage til en om- og tilbygning af Odsherreds Gymnasium, så der bliver plads til de erhvervsuddannelser og kommunens forskellige udgaver af 10. klasse, der i dag holder til i Fårevejle Stationsby. Udover tilbygningen får gymnasiets naturfagslokaler en tiltrængt opgradering. 

Ved at samle alle ungdomsuddannelserne i Odsherred på ét sted, er det A.P. Møller Fondens ambition, at Campus Odsherred skal skabe attraktive fag- og studiemiljøer, som tiltrækker områdets unge til både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. 

– Hvis Campus skal være det naturlige valg for både de unge og de dygtige undervisere, så skal vi kunne tilbyde et stærkt og attraktivt studie-, fritids- og læringsmiljø. Det bidrager støtten fra A.P. Møller Fonden i den grad til – og jeg er utrolig glad for støtten, siger Karina Vincentz, borgmester i Odsherred Kommune, i pressemeddelelsen.

Foruden A.P. Møller Fondens bevilling på 25 mio. kr. til Campus Odsherred, bidrager Odsherred Kommune og skolerne med henholdsvis 5 og 10 mio. kr. Det resterende beløb søges dækket via andre fonde og bidragsydere.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079