23948sdkhjf

Licitationen mener: Virksomheder har brug for en erhvervskonto. Så skal de også kunne få en

Det skal være nemt at drive virksomhed i Danmark og ikke mindst at starte virksomhed her i landet.

Skiftende regeringer af både blå og rød observans har haft denne ambition igennem ret mange år, men det har ikke været så lige til at opfylde løfterne.

Tag nu bare spørgsmålet om noget så basalt som en erhvervskonto, der er essentielt for at drive virksomhed i Danmark.

Erhvervskontoen svarer som bekendt til alle danskeres lønkonto, men bankerne kan i modsætning til en lønkonto afslå at oprette en erhvervskonto for ikke mindst landets mange iværksættere.

Det fordrer jo ikke ligefrem iværksætterlysten, hvis det første, man skal gøre, er at rende en del banker på dørene, før en konto er i hus. For uden en konto - ingen virksomhed.

Nu har regeringen og SF så stillet forslag om, at iværksættere som udgangspunkt skal have ret til at oprette en erhvervskonto.

Det er jo bedre sent end aldrig, at regeringen nu tager fat om problemet. Nu skal der selvfølgelig være opbakning politisk til forslaget, og så skal bankerne jo selvfølgelig også med i processen. Desuden er der nogle ikke væsentlige regler om kontrol for hvidvask, som selvfølgelig skal overholdes. Her kan man frygte, at dokumentationen for alvor bliver tung for en lille enkeltmandsvirksomhed.

Men det bør være muligt, at parterne sammen finder nogle regler, der overholder både lovgivningen, men også gør det let at oprette virksomhed i Danmark. Det er trods alt flere iværksættervirksomheder, som skal være med til at drive væksten i Danmark.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094