Fundamentet til et slot er blandt dét, der er blevet gravet frem fra den femstjernede ø midt i København.
Her ligger Kastellet, som er et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa. I dag fungerer det som kaserne og arbejdsplads for det danske forsvar. Kastellet er desuden et fredet fortidsminde og for at sikre dets overlevelse, begyndte man for to år siden på en omlægning af kloaksystemet.