23948sdkhjf

Tre kommuner i spil til stort områdearresthus

Kriminalforsorgen har Slagelse, Sorø og Ringsted Kommuner i spil til et nyt, stort områdearresthus med 200 ansatte og dobbelt så mange indsatte, skriver sn.dk

Slagelse Kommune melder sig klar til at huse det nye områdearresthus i en pressemeddelelse, hvor det fra kommunaldirektør Frank E. Andersen lyder: 

- Vi har tilkendegivet overfor Kriminalforsorgen at vi er positive overfor placeringen af det nye arresthus i Slagelse Kommune. Vi har god infrastruktur, og vores placering gør, at vi kan tiltrække kvalificerede medarbejdere fra både Sjælland og Fyn. 

Området, hvor det nye områdearresthus skal opføres, skal ifølge sn.dk leve op til en række krav. Grunden skal være 20-25 hektar med nærhed til motorvejsnettet. Bygningerne, der for mestendels skal indhegnes og omkranses af en høj mur, ventes at tage mellem 15 og 20 hektar på grunden.

Det nye områdearresthus er en udløber af den politiske aftale fra 2017, som blev revideret i december sidste år, om Kriminalforsorgens økonomi.  Et områdearresthus skal primært bruges til varetægtsfængslede. 

Vælger placering i år 

Sonderingerne af, hvor det nye arresthus skal placeres, er ifølge Slagelse Kommune i en meget tidlig fase. I aftaleteksten for Kriminalforsorgens økonomi de kommende år fremgår det, at "den nærmere placering af områdearresten besluttes af aftalepartierne på
baggrund af et oplæg fra kriminalforsorgen og i dialog med den relevante
kommune."

Forventningen er, at beslutningen om, hvor det nye arresthus skal bygges, bliver taget i år. Derefter vil en proces med at lave lokalplan og bygge det nye arresthus gå i gang i den kommune, som får arresthuset. 

Det nye arresthus, hvor det så måtte blive placeret, ventes dermed at kunne være klar til åbning i 2025 eller 2026.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11