3

Billeder

Succes i udlandet. Op ad bakke i Danmark. Her er det stifterne af den unge tegnestue A-A Collective, (fra v.) Martin Marker, Zygmunt Borawski, Srdjan Zlokapa og Furio Montoli. (PR-foto)

Martin Marker Larsen og hans tre partnere kunne med deres nystartede tegnestue A-A Collective ikke få foden indenfor på et projekt i Danmark. Men endte med at vinde og projektere Warszawas nye rådhusplads på 25.000 kvm.

Siden har de også vundet et større skoleprojekt i Schweiz, kaldet Pivot, i samarbejde med Magdalena Stadler.

- Vi deltager i åbne konkurrencer i udlandet og det er lidt ironisk, at vi kan være med på en helt central plads i den polske hovedstad på 25.000 kvm, men at vi ikke kan få lov at arbejde med 500 kvm her i Danmark, siger han til Licitationen.

- Bolden bliver i stigende grad på egen banehalvdel og de som har opgaverne bygger ovenpå deres referencekatalog. Heldigvis har jeg arbejdet i Schweitz i fire år, og derfor gik det, via de kontakter, jeg fandt der. Det er nok langt sværere for de, der kun har fået uddannelsen på en af arkitekteskolerne i Danmark og også kun været i praktik herhjemme, siger Martin Marker

Lukker sig om sig selv

Han mener, der er tendens til, at de store arkitektvirksomheder lukker sig om sig selv via opkøb.

- Derfor mener jeg, at man kan og bør forpligte sig som stor tegnestue til at tage en ung med, siger medinitiativtageren til netværket We are Next, hvis krav til de deltagende firmaer er, at man er under 40 år og højste kan fremvise fem regnskabsår.

- Problem opstår når vi vil lave byggeri der henvender sig til offentligheden. Vi risikerer at sætte stopper for vores danske designtradition, fordi det efterhånden er meget svært at tage springet fra de små pavilloner og små kunstprojekter og til at lave noget

arkitektur, der rammer en masse mennesker. Derfor prøver vi i vores netværk at være i dialog med blandt andre Arkitektforeningen og

Dryers Fond, hvor vi vil arbejde for at parre unge tegnestuer og arbejde for nogle regler om at flere opgaver skal have medvirken af mindre tegnestuer.

Da de store var små

Også Jonathan Hauser, der efter nogle år som ansat hos Lundgaard og Tranberg, etablerede sin egen tegnestue, Jonathan Hauser ApS, har oplevet mange lukkede døre.

- Vejen ind går via private ombygninger, privat nybyg og konkurrencer, også de åbne i udlandet. De offentlige danske opgaver er lukket land, og risikoen for at skulle lægge navn til noget, man i virkeligheden ikke kan stå inden for, hvis man går i kompagniskab med en større tegnestue, er meget til stede. Det navn, der står øverst, bliver ved med at stå øverst, siger Jonathan Hauser til Licitationen.

Han fremhæver risikoen for, at ende i endnu en blindgyde, hvis man som nederste navn blot kommer til at fungere som retfærdiggørelse til et udbud, hvor noget avantgarde eller kunstnerisk skulle tilføjes.

- Det er muligt, at det fungerer for nogle, at hente noget i forhold til fremtidige referencer, men jeg har svært ved at se fornyelsen, da det er de store arkitektvirksomheder, der kommer til at stå som afsendere, siger han.

- Det er svært at få øje på fremtidens Bjarke Ingels eller Dorte Mandrup som systemet er skruet sammen nu. Det er lidt noget med, at du ikke får lov at bygge, før du har bygget. Hvorimod det virkede som om der var andre veje før i tiden. Dorte Mandrup begyndte jo med kommunale institutioner og Lundgaard og Tranberg indledte karrieren med at tegne kraftværker, siger Jonathan Hauser, der håber at beslutningstagerne får styr på fremtidens arkitektur i Danmark, så det ikke som i dag samler sig på meget få hænder.