23948sdkhjf

Enggaard-selskab vælger tre til dyst om 25.000 kvm sygehusgrund i Aalborg

Vi bliver snart klogere på, hvad der skal ske med Sygehus Nord i Aalborg, når de 45.000 kvm bygning og 25.000 kvm grund om få år ikke længere skal være hospital. 

Udviklingsselskabet Nordud A/S, hvor Søren Enggaard A/S er hovedaktionær, har udvalgt de tre hold, som skal deltage i en visionskonkurrence om udviklingen af området ved det centralt beliggende sygehus og området Gåsepigen. Det skriver Nordud på sin hjemmeside.

De udvalgt deltager i visionskonkurrencen: 

Team Aart
Aart Architects
Underrådgivere: E+N Arkitektur, Lytt Architecture, Moe

Team SHL
Schmidt Hammer Lassen Architects
Underrådgivere og konsulenter: Via Trafik, Bogl, EKJ Rådgivende Ingeniører og Den Gode Idé v. Christian Fumz

Team SLA
SLA
Underrådgivere: Bertelsen & Scheving, Transform, Friis & Moltke og Sweco

Otte tegnestuer blev inviteret til at deltagelse i visionskonkurrence, og de syv vendt tilbage med stærke og ansøgninger, og det har derfor ifølge Nordud været en snæver udvælgelse.

Alle ansøgere opfylder de opstillede afleveringskrav. Udvælgelsen af hold er sket ud fra en konkret vurdering af hver enkelt ansøgning i henhold til bedømmelseskriterierne.

Samler det bedste i foråret

Visionskonkurrencen løber hen over foråret 2022. Herefter skal der på baggrund af de bedste forslag udarbejdes en udviklingsplan for området, hvorefter lokalplanlægning kan påbegyndes.

Sygehus Nord-ejendommene indgår i den fremtidige byomdannelse af Aalborg midtby med et samlet grundareal på 25.736 kvm og omfatter ni ejendomme med 16 bygninger på cirka 45.000 kvm plus et kælderareal på 10.923 kvm.

Søren Enggaard A/S overtager ejendommen, når Region Nordjylland er flyttet ud af sygehusbygningerne og har tømt dem for inventar. Udflytningen til det ny Aalborg Universitetshospital i Aalborgs østlige udkant påbegyndes i 2022-2023. Den forventede overtagelse er i begyndelsen af 2023.

De står bag Nordud A/S

Søren Enggaard A/S (hovedaktionær): Selskabet er ejet af Søren Enggaard og Carsten Enggaard. Carsten Enggaard er adm. Direktør og daglig leder i selskabet. Søren Enggaard A/S er et af Nordjyllands største ejendoms- og udviklingsselskaber. 

HCK Holding Aalborg A/S: Selskabet er ejet af Holger Colding-Kristensen, Peter Colding-Kristensen og Lars Colding-Kristensen. Selskabet er holdingselskab for familien Colding-Kristensen forskellige selskabs- og investeringsaktiviteter. 

Regulus ApS: Selskabet er ejet af Torben Fristrup, Bodil Fristrup, Marianne Fristrup og Jesper Sand Fristrup. Selskabet er holdingselskab for en del af familiens investeringsaktiviteter. 

Kim Jacobsen Holding ApS: Selskabet er ejet af Kim Jacobsen, som tillige er direktør i Nordud A/S. Selskabet er holdingselskab for forskellige selskabs- og investeringsaktiviteter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188