OBH Rådgivende ingeniører tilbyder nu brandrådgivning til bygninger indplaceret i alle brandklasser
OBHs brandrådgivere har erfaring med et bredt udsnit af byggerier indenfor offentlige og kommercielle bygninger omfattende eksempelvis større varehuse, kongrescentre, sports- og kulturcentre, boligbyggerier samt kontor- og erhvervsejendomme. Både som nybyggeri og som til- og ombygning hvor vi også arbejder med fredede og bevaringsværdige bygninger.
Bred kompetenceprofil
"Vi havde i forvejen en bred kompetenceprofil indenfor brandrådgivning, så vi er glade for at vi nu kan tilbyde den komplette pakke med rådgivning til komplekse projekter indplaceret i alle brandklasser", fortæller Per Skovrup, som er markedschef hos OBH Rådgivende Ingeniører.
Kapacitet til flere kunder og samarbejdspartnere
Udover at servicere virksomhedens egne byggeprojekter, har OBH Rådgivende Ingeniører kapacitet til at levere certificeret brandrådgivning til bygninger indplaceret i brandklasse 2 - 4 til andre rådgivere, entreprenører og bygherrer.
”Ved at vælge OBH som leverandør af brandteknisk dokumentation får man en brandrådgiver, som naturligvis sikrer et byggeri, der lever op til lovmæssige krav, såvel som en brandsikring med udgangspunkt i en holistisk tilgang til bygningens og denne tilblivelse og efterfølgende anvendelse”, fortsætter Lasse Sørensen Laustsen, fagteamleder og fagansvarlig for Brandteknisk Rådgivning.
Vi er OBH Rådgivende Ingeniører
OBH er en specialiseret rådgivende ingeniørvirksomhed, der er sat i verden for at skabe bedre rammer om menneskers liv, læring og arbejde. Derfor beskæftiger vi os med de vigtigste typer bygninger for de fleste: boliger, institutioner og arbejdspladser.
Vi har dyb indsigt i - og specialistkompetencer indenfor - projektering, opførelse, vedligeholdelse og tilsyn af alt fra enfamilieshuse til institutioner og erhvervsejendomme.
Gennem en bred vifte af rådgivning og services bidrager vi til, at de fysiske rammer, vi opholder os mest i, er gode, sunde og stimulerende. I alle vores opgaver spørger vi: på hvilken måde kan vi bidrage til, at denne bygning bliver bedst mulig for mennesker. Om det gælder en mindre inspektionsopgave eller en stor totalrådgivning så ser vi altid vores indsats som et bidrag til trivsel for mennesker.
Vi inspicerer, servicerer, rådgiver og faciliterer som ét fagligt fællesskab med ønsket om at skabe mest mulig værdi for vores kunder og partnere. Uanset projektets karakter har vi altid fokus på brugerne af de bygninger vi beskæftiger os med, og vi er stolte af at bidrage til menneskers trivsel og velfærd gennem vores både dybe og brede viden om byggeriet.
Kontakt:
Per Skovrup
Markedschef
OBH Rådgivende Ingeniører
D: +45 2726 4557 E: psk@obh-gruppen.dk