23948sdkhjf

Udlejning med internationalt tilsnit

Franskejede Loxam, der for en årrække tilbage opkøbte det dengang netop fusionerede DNE Materieludlejning og J. Jensen Materieludlejning, samt Dansk Lift har pæn aktivitet i hele landet. Siden opkøbte selskabet Cramos materieludlejningsaktiviteter, og senest J.M. Trykluft. Selskabet har dermed 39 afdelinger i Danmark.

- Det har selvfølgelig taget tid at integrere et så relativt stort tilkøb, men da vi har valgt ikke at ændre organiseringen, er det heller ikke værre. Firmaet kører videre som hidtil, for det var en god og velkørende forretning, vi overtog, siger adm. direktør Carsten Hoeck, som kan se tilbage på et år 2020, der gik lidt frem i forhold til året før.

- Vi ligger stabilt i markedet, og vi har investeret kraftigt for at være med på forkant i miljømæssig retning. Dels for at vore kunder kan leje det seneste nye i teknologi, men ikke mindst for at være så miljøvenlige som muligt, forklarer Carsten Hoeck.

Starter afdelingsvis

Selskabet arbejder på at gøre nogle af afdelingerne til specialister i miljørigtige maskiner, der hvor efterspørgslen er størst, hvilket er omkring de store byer, hvor kravene til emissioner, støj med videre er skærpede.

Han mener at udlejningssektoren går den rigtige vej, når det gælder indtrængning i markedet.

- Det er en langstrakt proces, men hele miljødebatten går vores vej, fordi det kræver store investeringer og stor volumen at få udviklet de nye teknologier, og få dem implementeret i markedet. Og det kan vi hjælpe med. Det er nemmere at leje sig til maskiner, der lever op til skrappe krav på en given opgave, end det er at købe nyt materiel, siger han.

- Noget andet er, at vi går meget op i høj sikkerhed. Det betyder, at de seneste landvindinger vil være at finde i det materiel, vi udlejer, sammen med grundige instruktioner i hvordan det bruges rigtigt. Her tror jeg, at den seriøse udlejer står stærkt, siger Carsten Hoeck.

International digitalisering

Den stigende digitalisering er også at spore hos Loxam:

- Vi samarbejder naturligvis med vore kolleger i Loxam internationalt, og vi arbejder på at generere store mængder af data, sat i system, så vi kan digitalisere og effektivisere yderligere. Det betyder mere effektiv udnyttelse af maskinerne og øget sikkerhed for brugerne, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Fremfor at overtage maskinflåderne fra kunderne og så udleje dem tilbage til kunderne, mener Carsten Hoeck, at væksten kommer af en anden vej:

- Der er selvfølgelig tilfælde, hvor det er en oplagt løsning, men jeg tror faktisk mere på, at det er nye teknologier, der kommer til at bære kunderne frem til at leje fremfor at eje, siger han.

- Vi har generelt fået mere aktivitet i københavnsområdet, end vi egentligt selv havde forudset. Det har overrasket os lidt, men jeg tror, at væksten vil fortsætte i 2021 og 2022 - i hvert fald i disse områder, siger han til Licitationen.

Hård konkurrence

Der er konkurrence i markedet, og det mærker Loxam selvfølgelig også. Konkurrencen bliver ikke mindre af, at der er nye spillere i markedet.

- Vi forudså, at der ville komme prisstigninger på nyt materiel, og det nyder vi godt af nu, da der nu er lange leveringstider. Investeringerne i 2021 og 2022 er øget kraftigt, og det gælder både Loxam og J.M Trykluft.

- Selvom der er konkurrence, står vi et godt sted, fordi vi er så tæt på kunderne, og vi har føling med deres behov, samtidig med at vi kan tilbyde en komplet flåde. Det er noget, der betyder meget i en konkurrencesituation, at vi kan servicere ham godt, siger Carsten Hoeck.

Artiklen er en del af temaet Brancheanalyser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12