23948sdkhjf

Dansk professor i Norge vinder Betonprisen

Dansk Betonforening uddelte på Dansk Betondag 23. september Betonprisen til Mette Rica Geiker, der er professor på NTNU i Norge. Det skriver Dansk Betonforening i en pressemeddelelse.

Som begrundelse for overrækkelsen af prisen til Mette Rica Geiker anførte bedømmelseskomiteen blandt andet: 

"Hun har gennem sin akademiske karriere virket i samarbejde med de absolutte topforskere inden for cement og beton. Hun var aktiv i dannelsen af Nanocem, der gennem næsten 20 år har været et succesfuldt netværk mellem industrien og de førende forskningsinstitutioner i Europa inden for cement og beton"

Komiteen tilføjer:

"På den måde har hun repræsenteret cement- og betonforskningen i Danmark på fornemste vis. Hun er derfor et forbillede som kan inspirere unge mennesker til at forstå hvor meget godt en karriere inden for betonforskning kan føre med sig.

Mette Rica Geiker er uddannet fra DTU i Lyngby, hvor hun ovenpå en kandidatuddannelse i 1984 færdiggjorde en PhD-afhandling om måling og modellering af cements hydratisering. Første industriansættelse var hos Aalborg Portland som teknisk konsulent, hvorfra hun tog videre til Cowi som projektingeniør. Herefter blev hun konsulent for Golden Bay Cement i New Zealand. Et par år efter kom Mette Rica Geiker tilbage til Danmark, først som projektingeniør hos G.M. Idorn Consult, siden som chefingeniør hos Cowi. I 1999 skiftede hun til universitetsverdenen og blev lektor på DTU Byg. I 2010 fik hun professoratet på Norges Tekniske og Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim.

Fakta: Beton-prisen 

Dansk Betonforening overrækker hvert andet år Betonprisen til en eller flere personer, der har ydet et væsentligt bidrag inden for et eller flere områder vedr. beton. Betonprisen blev første gang uddelt i 1972 og er på 50.000 kr.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109