23948sdkhjf

Midtjysk byggefirma indgår eksklusivaftale med energiselskab

Bygge- og udlejningsfirmaet Birch Ejendomme har indgået en 5-årig eksklusivaftale med energiselskabet Norlys om levering af fiber til fremtidige nybyggerier, oplyser parterne i en pressemeddelelse. 

Aftalen betyder, at Norlys har mulighed for at levere fiber til op imod 100 boligprojekter frem til 2026. 

– Således forventer vi at skulle forsyne mellem 5000-6000 nybyggede boliger primært i Jylland og på Sjælland med fibernet. Da nybyggeriområdet er strategisk vigtigt for udviklingen af Norlys’ fiberforretning, er det selvsagt en type af aftaler, vi gerne vil lave flere af, siger Torben Poulsen, adm. direktør for Norlys Tele, som omfatter Norlys’ fiberforretning, i pressemeddelelsen. 

Omkring halvdelen af de nybyggerier, som vil blive opført i den givne årrække, befinder sig i større vækstbyer uden for Norlys’ nuværende andelshavergeografi. Aftalen med Birch Ejendomme er således med til at indfri selskabets ambitioner om at tilbyde fibernet til en million husstande inden udgangen af 2023, lyder det også. 

Som en stor boligudviklere på markedet inden for privat udleje, er aftalen med Birch Ejendomme ifølge parterne en af de største, Norlys hidtil har indgået.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125