23948sdkhjf

Stark i svensk offensiv: Laver fire opkøb på tre måneder

Stark Group har brugt sommeren på at cementere sin tilstedeværelse i Sverige, hvor det er blevet til hele fire opkøb på bare tre måneder. Opkøbene er sket gennem byggecentergruppens svenske gren Beijer Byggmaterial AB, og har blandt andet bragt den danske byggemarkedskæmpe ind på et helt nyt marked.

Stark Group startede i juni med offentliggørelsen af et dobbeltopkøb af de to flisespecialister Kakeldaxgruppen AB og Centro Kakel & Klinker AB og tog dermed første skridt ind på det svenske flisemarked – et marked, koncernen har gode erfaringer med fra blandt andet den tyske forretning.

– Kakeldaxgruppen AB og Centro Kakel & Klinker AB passer begge godt til Stark Group, da vi mener, at vi kan udnytte vores viden og erfaringer fra at være markedsleder inden for fliser i Tyskland, når vi kommer ind på markedet i Sverige, lød det i den forbindelse fra adm. direktør Søren P. Olesen.  

Med opkøbet, der forventes at blive godkendt af konkurrencemyndighederne i løbet af efteråret, føjer Stark Group 26 butikker til den svenske del af forretningen.

Mindre end en måned senere kunne koncernen offentliggøre endnu en tilføjelse i form af familieejede AB Knut Lindgren, der står bag to byggecentre i Småland i Sydsverige, hvor Beijer Byggmaterial inden opkøbet talte 11 forretninger.

– Med opkøbet af AB Knut Lindgren styrker vi vores position i den sydlige del af Sverige, som ikke kun vil gøre os til en bedre partner for håndværkerne, det vil også forbedre vores logistiske opstilling. Ydermere er overtagelsen helt i tråd med vores strategiske investering i voksende små og mellemstore kunder, udtalte Thomas Sandin, regionschef hos Beijer Byggmaterial i forbindelse med opkøbet.

Senest har den danske koncern styrket positionen i den vestlige del af Sverige, hvilket et sket med opkøbet af Angered Byggvaror, der tæller to forretninger.

 – Jeg er meget glad for at kunne annoncere dette nye opkøb i Sverige og byde vores nye kolleger velkommen til Stark Group. Efter at have bragt Angered Byggvaror AB ind i Stark Group-familien vil vi øge vores tilstedeværelse i en vigtig del af Sverige, så vi kan tilbyde endnu bedre service til vores kunder, lød det efter offentliggørelsen af opkøbet i sidste uge fra Søren P. Olesen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141