23948sdkhjf

Vejen mod en mere bæredygtig byggebranche

Bæredygtighed og digitalisering er nødt til at blive tænkt ind som faste elementer i både tidsplaner og budgetter hos topledelsen for at branchen kan blive klar til at leve op til kravene, når den frivillige bæredygtighedsklasse

BÆREDYGTIGHED Når den frivillige bæredygtighedsklasse i 2023 bliver obligatorisk, skal alle større byggerier leve op til kravene om at sikre mere bæredygtige bygninger. Det er et vigtigt skridt i den grønne dagsorden, men udfordringen er, at der ikke er én fælles ramme for at dokumentere, at man lever op til kravene. Det kan potentielt ende med at skubbe implementeringen af klassen, fordi det gør det umuligt at benchmarke og sammenligne projekter.

Derfor har vi i ConTech Lab sat gang i et pionérprojekt, der skal kortlægge ressourceforbrug på byggepladsen ved hjælp af sensorer og komme nærmere en fælles metode til at dokumentere strømforbrug på byggepladsen, til gavn for hele branchen.

Dét er en stor udfordring, og selvom vi ikke er klar med de endelige resultater før efteråret, har vi allerede nu fået flere indsigter, som alle i branchen kan begynde at tilpasse sig, når det kommer til omstillingen til et mere bæredygtigt byggeri - og forhåbentlig derved spare tid, ressourcer og frustrationer.

Sensorer - proces, praktik og problemer

Helt grundlæggende ser vi i projektet nærmere på brugen af strømsensorer til elmåling, så vi kan skabe overblik over det reelle strømforbrug på byggepladsen, som er et af de parametre der skal dokumenteres i forbindelse med den frivillige bæredygtighedsklasse, og det kan gøres på to måder.

Den første er sensorer til strømmåling, som bygges ind i de eltavler, der indkøbes og produceres til projektet, og som derfor skal tænkes ind tidligt i planlægningen. Her er den overordnede fordel, at man beslutter en fast opsætning og at tavlen derefter leveres direkte til byggepladsen uden behov for installationsarbejde. Det er en gnidningsfri løsning, der dog også er mindre fleksibel, hvis opsætningen ændres undervejs i projektet.

Den anden løsning er at bygge separate bokse til strømsensorerne, som så kobles på ledningerne, når eltavlerne allerede er installeret. Det giver både et bedre overblik over tilkoblingen og en øget fleksibilitet, fordi man kan flytte målerne rundt efter behov, men kræver også mere installationsarbejde og at man allokerer ekstra plads ved siden af eltavlerne til boksene.

Man skal derfor opveje, hvor høj grad af fleksibilitet, man har brug for, og mængden af planlægningstid, men uanset hvilken løsning, man vælger, kræver det tid - i hvert fald som situationen er nu. Det er nemlig blevet tydeligt i projektet, at selve sensorteknologien for strømmåling ikke er lige så moden, som den vi kender fra bygningsdrift.

Bæredygtigheden skal ind i planer

Udover at selve opsætningen skal udføres af en certificeret elektriker, kræver det en del efterarbejde og trial-and-error at arbejde med sensorerne. Denne nuværende og analoge proces er for tidskrævende og spænder ben for det overliggende formål om et grønnere byggeri.

Derfor arbejder vi på at finde smarte løsninger, så det ikke skal være op til den enkelte virksomhed at skulle opfinde sin egen proces igennem tidskrævende learning-by-doing.

Udover de praktiske udfordringer med brugen af sensorer til elmåling, kan vi også allerede se, at der er brug for organisatoriske ændringer. Bæredygtighed og digitalisering skal prioriteres i projektering for at sikre, at organiseringen er gearet til at kunne håndtere de krav, der følger med bæredygtighedsklassen. For selvom der generelt er stor opbakning til både bæredygtighed og digitalisering i virksomhedernes ledelse, er det en udfordring at få det forplantet til byggepladsen.

Forståelse for formålet og troen på, at det kan lykkes, drukner simpelthen i de andre opgaver, der er relateret til udførelsen, og på samme tid har projektlederne hverken tid eller budget til at tænke det ind i arbejdet. Det sænker motivationen for at få opgaverne udført og gør det svært for projektlederne at være det afgørende bindeled, der skal få de gode intentioner omsat til praksis på byggepladsen - og dét er kritisk.

Vi mener derfor, at bæredygtighed og digitalisering er nødt til at blive tænkt ind som faste elementer i både tidsplaner og budgetter hos topledelsen i højere grad, end de allerede gør i dag, så projektlederne har en reel chance for at få enderne til at mødes - for det skal de, når kravene bliver obligatoriske.

Derudover er det nødvendigt, at der skal stilles krav til de udførende på området, og at de samtidig får vejledning i, hvordan de kan anvende teknologi som sensorer på byggepladsen - og hvordan det kan understøtte dem i deres arbejde. Mere bæredygtighed kræver bare mere proaktiv planlægning.

Disse erfaringer er på ingen måde fyldestgørende, men de er de første af mange vigtige skridt på den vej, som alle i byggeriet skal, når vi kommer nærmere 2023. Der kommer til at være udfordringer, men vi ser frem til at blive klogere og til at dele de gode løsninger. Vores håb er, at vi herved kan styrke rammerne for, at ambitionerne fra ledelseskontorerne kan mødes af større begejstring på byggepladserne, så vi for alvor kan blive klar til at skabe et bæredygtigt byggeri.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.735