Licitationen mener: Brug for hver en krone til skolerne
Af Christian Brahe-Pedersen
Folkeskoleeleverne har udsigt til langt bedre rammer på skolerne. Nye tal fra Byggefakta viser, at kommunerne i år vil investere for 3,6 mia. kroner i bedre forhold for landets folkeskolelever.
Det er blandt andet det hævede anlægsloft, som betyder, at kommunerne har fået flere økonomiske muskler til at udvide eller renovere sine skoler.
Men der er da også brug for det. Indeklimaet halter fortsat på mange af landets skoler, og erfaringen viser, at et godt indeklima er altafgørende for indlæringen hos skoleeleverne. Det nytter ikke noget, at de får hovedpine eller andre dårligdomme, fordi de skal tilbringe flere timer dagligt i et lokale med dårligt indeklima.
Derfor er det også på tide, at kommunerne får sat gang i skolebyggerier og -renoveringer. Lidt sat på spidsen kan man sige, at det er ærgerligt, at en coronakrise skulle være en medhjælper. For det forhøjede anlægsbeløb er jo i høj grad et resultat af coronakrisen, og det er ikke et øjeblik for tidligt, at der nu bliver gjort noget ved skolebygningerne.
Skolerne udgør 40 pct. af den kommunale bygningsmasse, og det er derfor en kæmpe udgiftspost. Det kræver selvfølgelig planlægning, når bygningerne skal holdes ved lige.
Men med et forhøjet anlægsloft er det med at smede, mens jernet er varmt, og det har kommunerne heldigvis indset. Det fordrer så også, at renoveringer og nybyggerier fortsat prioriteres, når anlægsloftet går mod normale tider i 2022. Der er sandelig brug for det.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
