Slaget om Amager Fælled er endt med en foreløbig sejr til de borgergrupper, som har forsøgt at få stoppet planerne om en ny, stor bydel på den sydlige spids af Amager Fælled ved København.
Tirsdag middag gav Københavns Byret nemlig borgergruppen Amager Fælleds Venner ret i, at det strider mod afgørelser i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, når bygherren Fælledby P/S fortsætter sit byggeri.