23948sdkhjf

Licitationen mener: Håndværkerfradrag på en helt anden måde

Helt som ventet har både Enhedslisten, SF og De Radikale igen sat fokus på håndværkerfradraget. Det sker selvfølgelig som optakt til de forestående finanslovsforhandlinger, hvor politikerne jo skal have noget at handle med.

Licitationen - Byggeriets Dagblad har gentagne gange på denne plads understreget, at håndværkerfradraget, som er en del af Boligjobordningen, ikke rammer helt plet i en tid, hvor der er høj aktivitet og mangel på arbejdskraft i byggeriet. Og det er da netop også de tre partiers argumentation.

Det ligger derfor lige for at skrotte håndværkerfradraget.

Men før man svinger kniven, skal man lige overveje, om man så at sige kan beholde fradragspengene i byggeriet. Måske skal pengene helt skarpt målrettes for eksempel energibesparende foranstaltninger, skimmelsvamp-sanering, radonsikring eller andre opgaver, som øger værdien af den samlede boligmasse og samtidig giver samfundet en C02-gevinst og gør indeklimaet i boligerne bedre og sundere.

Der har også været fokus på, at håndværkerfradraget kunne konverteres til et tilskud til bæredygtige byggematerialer. Det er bestemt også værd at undersøge nærmere.

Så i stedet for bare at skrotte håndværkerfradraget, kunne politikerne måske være kreative og sørge for, at pengene målrettes mere optimalt - også i en tid, hvor der er højkonjunktur i byggeriet.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094