Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (Enhl.) er vendt tilbage fra sommerferie til en brandvarm politisk kartoffel.
Det drejer sig om byggeriet af boliger på Lærkesletten på Amager Fælled; et af de mest omdiskuterede emner i København de senere år. På tirsdag kommer sagen op i Økonomiudvalget i Københavns Borgerrepræsentation. Rasende borgere har stået stejlt overfor developere, arkitekter og politikere, og lige nu bliver sagen behandlet i Fogedretten ved Københavns Byret. Ifølge Licitationens oplysninger kan der foreligge en afgørelse herfra allerede mandag 9. august.