23948sdkhjf

Licitationen mener: Mere gulerod skaber mere arbejdskraft

Ubalancen på det danske arbejdsmarked med stor aktivitet og mangel på kvalificeret arbejdskraft på den ene side og en underskov af ledige på dagpenge på den anden side, strammer til. Og det er tilsyneladende sværere at skabe balancen i tingene end man skulle tro.

Der er præsenteret mange forskellige løsningsforslag som omfatter alt fra, at de ledige skal have et spark et vist sted og se at komme i gang, til forslag om opkvalificering og indslusning på arbejdsmarkedet.

Uanset hvilken model, man hælder til, så ser det lige nu ud til, at muligheden for 110 pct. dagpenge får markant flere til at starte på en uddannelse. Og det er da et skridt i den rigtige retning.

Især fordi de 110 pct. dagpenge er målrettet dagpengemodtagere som uddanner sig i brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det er jo fornuftigt at opkvalificere arbejdskraft i de brancher som står og mangler. Også selv om vi i Danmark er vænnet til, at vi kan tage lige akkurat den uddannelse vi føler for - uanset om jobsituationen er håbløs.

Her og nu handler det i bund og grund om at få skabt en systematisk og effektiv opkvalificerings-indsats og især at få de ufaglærte klædt på, så de kan indgå på arbejdsmarkedet som værdifuld og efterspurgt arbejdskraft.

Og virksomhederne skal hjælpe sig selv og politikerne med at lappe hullerne på arbejdsmarkedet ved at være vakse til at opkvalificere medarbejderne - helt systematisk.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172