Bæredygtighed som forretningsgrundlag
Bæredygtighed er for alvor kommet på dagsordenen i bygge- og anlægsbranchen. Lad mig i flæng nævne strategi for bæredygtigt byggeri, der blev vedtaget i marts. Den frivillige bæredygtighedsklasse, der i øjeblikket testes med henblik på, at de ni parametre bliver til krav i bygningsreglementet fra 2023. Og på EU-niveau arbejdes der for eksempel med en plan for renovering af den europæiske bygningsmasse - Renovation Wave - med fokus på klimakrav og reduktion af CO2-udledningen. På samme måde har vi i Danmark vedtaget en ambitiøs klimalov om reduktion af den danske CO2-udledning med 70 procent frem mod 2030.
Man kan vel lidt forenklet sige, at Brundtland-rapporten fra 1987, der definerede bæredygtighed med afsæt i social-, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, har fået konkret luft under vingerne og er blevet en global dagsorden, som alverdens lande arbejder med. Det handler om, at vi som verdenssamfund tager hånd om den klode vi lever på, og de ressourcer kloden har til rådighed.
For at gøre indsatsen mere konkret lancerede FN for år tilbage syv verdensmål, der skulle sætte bæredygtighed på dagsorden i alle lande uanset økonomisk status og formåen.
Bæredygtighed som en megatrend
Bæredygtighed er blevet en megatrend som også bygge- og anlægsbranchen arbejder med. Det gælder materialeproducenter, der skal forholde sig til deres produktionsformer og valg af råmaterialer, rådgivere der på vegne af deres bygherrer skal forholde sig til valg af materialer, konstruktioner og byggeprocesser samt de udførende virksomheder der skal tilegne sig viden og kompetencer, så de kan producere og dokumentere, at der reelt bygges eller anlægges bæredygtigt.
Der er stor interesse for den bæredygtige dagsorden. Men også rådvildhed. Det gælder for eksempel spørgsmålet om, hvad den enkelte udførende virksomhed skal kaste sig over for at gøre bæredygtighed konkret og operationelt.
Jeg generer vist ikke nogen ved at konstatere, at rigtig mange har været tilbageholdende med at kaste sig ud i at gøre bæredygtighed til en konkret del af virksomhedens forretningsstrategi. Virksomhederne afventer, hvad de skal levere på - altså på efterspørgsel fra byggeriets kunder - ud fra devisen; "stil krav til os, og så leverer vi det, der efterspørges".
Udviklingsforløb for virksomhederne
For et år siden satte Dansk Byggeri sig for at hjælpe medlemsvirksomhederne med at gå mere konkret og proaktivt til bæredygtighed. Det skete med et udviklingsforløb vi kaldte "Fra verdensmål til vækst". Tre af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder - Pihl & søn A/S, snedkermester Arne Pedersen A/S og naturstensproducenten Zurface - meldte sig til udviklingsforløbet og har med meget imponerende resultater, netop afsluttet forløbet.
Virksomhederne har på hver deres måde vist, at FNs Verdensmål har relevans og kan blive en central del af en bygge- eller materialevirksomheds forretningsstrategi. De har vist, hvordan bæredygtighed kan blive en del af virksomhedens vision og mission, men også hvordan der kan arbejdes med mål for håndtering af affald, mål for optimering af kørselsovergange til at anvende el- og biodiesel til maskinerne på byggepladsen. Også mål for at minimere spild i produktionen og mål for ansættelse af medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet er blandt de projekter, de arbejder med.
De tre virksomheder er gået til opgaven på ret forskellig vis. De har dog det til fælles, at have bekendt sig til at ville arbejde med bæredygtighed, hvor bæredygtighed gøres til en del af forretningsstrategien og kommunikationen omkring virksomheden.
Særligt bemærkede jeg, at ledelsen i de tre virksomheder havde engageret de unge medarbejdere til at gøre bæredygtighed håndgribeligt og operationelt. Og det er en tilgang, der skaber engagement, og som også kan få betydning for at tiltrække unge og kvalificeret arbejdskraft til byggeriet.
Udviklingsforløbet har bevist, hvor exceptionelt dygtige byggeriets virksomheder er til at arbejde med bæredygtighed. Særligt når ledelsen engagerer sig og har fokus på at gøre bæredygtighed til en del af forretningsstrategien.
En vigtig erfaring fra de tre virksomheders arbejde er, at de har fokuseret på få, udvalgte indsatsområder. De opstiller mål på udvalgte områder for eksempel minimering og håndtering af affald eller optimering af materialeleverancer med fokus på at minimere spild i produktionen. Den, der kaster sig over alle elementer af bæredygtighed på én og samme gang ender med ikke at forholde sig til noget som helst.
Udviklingsforløbet har vist, at byggeriets virksomheder virkelig har noget at byde på, når det gælder den bæredygtige dagsorden - ikke bare som branche, men hver enkelt virksomhed og deres ansatte. Jeg er overbevist om, at de tre virksomheder og deres erfaringer kan tjene som inspiration for andre virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, der ønsker at betræde den bæredygtige forretningsvej.
Artiklen er en del af temaet Debat.
