23948sdkhjf

Casa og Capman i tredje joint venture-projekt på et år

Casa har sammen med investeringsselskabet Capman købt en ejendom i Rødovre, der nu skal omdannes til næsten 8.000 kvm boliger – 83 styk i alt – og parkeringspladser. Udviklingsejendommen på Egegårdsvej bliver en del af et nyt boligkvarter i Rødovre. 

– Jeg kommer selv fra området og kender derfor det særlige DNA, der er unikt for Rødovre. Det er derfor dejligt at kunne arbejde med et projekt og et område, der forhåbentlig giver noget tilbage til byen, blandt andet ved at etablere en ny gågade, siger Peter Gill, Partner og Head of CapMan Denmark, i en pressemeddelelse om projektet.

Capman Real Estate og Casa er begge udviklere, og sidstnævnte indtager også rollen som bygherre og hovedentreprenør. Arkitektarbejdet er lagt i hænderne på PLH Arkitekter, mens Sweco leverer ingenør-ydelserne.

Arbejdet får efter planen i gang i første kvartal næste år og afsluttes i tredje kvartal 2023.

Duo har nu tre på stribe

For Casa er udviklingen af det nye boligområde i Rødovre et i rækken af adskillige projekter, totalentreprenøren og ejendomsudvikleren gennemfører på den københavnske vestegn.

– Vi ser mange muligheder i at udvikle de københavnske omegnskommuner. Rødovre har i sig selv en masse at byde på – gode indkøbsmuligheder, skøn natur og en særlig Rødovre-sjæl – og så ligger det tæt på København og alt hvad byen rummer, siger siger adm. direktør Torben Modvig, Casa.

Boligprojektet i Rødovre bliver det tredje samarbejde mellem CapMan og Casa i regi af det joint venture, duoen etablerede sidste år. Således har investoren og ejendomsudvikleren allerede et joint venture om renoveringen af en kontorejendom på Frederiksberg og samarbejde om opførelsen af flere hundrede boliger på den københavnske Vestegn.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

2.0