23948sdkhjf

Licitationen mener: Øget brug af bilen bør vække omtanke

Flere og flere danskere tager bilen på arbejde og fravælger den offentlige transport.

En ny analyse fra Dansk Infrastruktur under DI viser, at det særligt er bilen, de fleste pendlere foretrækker, når de skal til og fra arbejde. 67 pct. af turene foregår således bag et rat, mens omkring 10 pct. i stedet vælger den kollektive trafik. Samtidig viser udviklingen på landsplan, at bilen kun er blevet mere populær de seneste år.

Det bør vække omtanke hos de transportpolitikere, som i øjeblikket forhandler om et nyt infrastrukturforlig, der skal holde mange år ude i fremtiden.

For når flere vælger bilen som transportform, kræver det også, at landets veje er i optimal stand. De mange trafikale flaskehalse, som sætter bilisterne i timelange køer i myldretiden, skal nemlig til livs.

Men løsningen er heller ikke kun at fokusere på vejene. For man må spørge, hvorfor så få bruger den offentlige trafik. Kan det være fordi pendlerne er trætte af forsinkede tog mv.? I forvejen er de danske jernbaner langt bagefter vores europæiske naboer, så en opgradering bør være målet. For i bund og grund er det jo en miljømæssig god måde, hvis flere bruger tog og øvrig offentlig transport.

Men når man samtidig læser en meningsmåling fra Ingeniøren, at manglende ladestandere afholder mange fra at investere i en elbil, er der lang vej. For kombien af flere elbiler og offentlig transport er jo på sigt vejen frem. Men vejen er fortsat lang.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125