Licitationen mener: Småt er ikke altid godt
Af Christian Brahe-Pedersen
Fremover skal det i højere grad være forældrenes økonomi, der bliver bestemmende for, hvor de unge i landets større byer kan gå i gymnasiet.
Det er resultatet af den gymnasieaftale, som overvejende den røde fløj i Folketinget og Dansk Folkeparti indgik med regeringen i sidste uge.
Formålet er at få en mere homogen tilmelding til de ikke så populære gymnasier og sikre at der ikke opstår særlige "indvandrer"-gymnasier.
Allerede i dag er det ikke alle ansøgere til de mest populære gymnasier, som får en plads på deres første prioritet. Men faren er nu, at langt flere end i dag får en længere vej til deres uddannelsessted eller mister motivation til at tage en gymnasial uddannelse.
Som udgangspunkt er det da også en forkvaklet holdning, at det nu er forældres økonomi, som er afgørende for, hvor du kan komme i gymnasiet. Skal der endelig fordeles mere rimeligt, bør det jo være ved almindelig lodtrækning.
Det er vigtigt, at gymnasier i de tyndt befolkede egne af landet bevares, så alle unge sikres et gymnasievalg - uanset geografi. Men man skal heller ikke for alt i verden holde hånden under de små institutioner.
Her kunne campussamarbejder være en mulighed, hvor flere små institutioner samarbejder om et attraktivt studiemiljø og med en større inddragelse af erhvervslivet så også være en løsning. Det ville sikre en større grad af erhvervstilrettet undervisning til gavn for dansk erhvervsliv.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
