23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sådan vil byggefirma omdanne børsnotering til vækst

Direktør og medejer sætter tal på, hvordan håndværkerkoncernen Mendole vil indfri målet om at omdanne millionerne fra den kommende børsnotering til en omsætning på 500 millioner kroner

Håndværkerkoncernen Mendole bliver om få uger den første danske virksomhed, som går på børsen i mere end to år. 

Emissionen ventes i første omgang at sikre en kapitalrejsning på beskedne 4 mio. kr., men skal på sigt sikre adgang til endnu flere penge til ambitiøse opkøbsplaner. Adm. direktør Dan Lauritzen ønsker at bruge børsnoteringen som en strategisk løftestang til at rejse kapital og betale for nye virksomheder med aktier.

Det fortæller han til Børsen.

Målet for firmaet, som i dag har over 85 ansatte og udfører opgaver fra taglægning til VVS- og elektrikerarbejder, er at løfte omsætningen til 500 mio. kr. i 2028.

Dan Lauritzen, som i dag ejer 24,7 pct., er åben om vejen til at udvide aktiviteterne:

- Planen er, at vi køber op til en pris på tre-fem gange EBITDA, det er der, priserne ligger i den her branche. Hvis jeg kan integrere opkøb uden at ændre for meget på den formel, der har fungeret i mange år, forventer jeg, det vil være en god oplevelse for vores investorer på sigt, siger Dan Lauritzen til Børsen.

Ifølge firmaet er halvdelen af de 4 mio. kr., som børsnoteringen skal skaffe, forhåndstegnet via otte investorer. De øvrige 2 mio. kr. satser Dan Lauritzen på, at i omegnen af 100 andre aktionærer er klar til at købe aktier for.

Mendole havde i 2024 og 2023 en omsætning på henholdsvis 109 mio. kr. og 120 mio. kr. samt et resultat før skat på 5,2 og 6,5 mio. kr.

I år ventes omsætningen at lande mellem 120 og 140 mio. kr. og overskuddet mellem 1,5 og 2,5 mio. kr.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.056|