23948sdkhjf

Ja til planer med 111 meters højhus på Aarhus’ Sydhavn

Aarhus Byråd har nu vedtaget en lokalplan for området Sydhavnskvarteret, der blandt andet baner vejen for byggeri i op til 111 meters højde. Det fremgår at referatet fra byrådets seneste møde. 

Sydhavnskvarteret ligger få hundrede meter fra Mindet 6, hvor Olav de Linde arbejder hårdt på at få grønt lys til et meget debatteret højhus på 146 meter, en sag Licitationen - Byggeriets Dagblad har dækket tæt. Området er den sydligste etape af Aarhus’ bynære havnearealer, der har været under omdannelse i adskillige år. 

Med den nye lokalplan udlægges området til såkaldt cityformål, som gør det muligt at opføre kontorer, hoteller, café- og restaurationsformål, butikker, koncert- og spillested, sports- og fritidsformål og lignende. Med andre ord må der ikke bygges boliger i området. 

Lokalplan 1141, Erhverv i Sydhavnen 

Lokalplanen en er udarbejdet på baggrund af udviklingsplanen for Sydhavnskvarteret, en efterfølgende bydelsplan fra 2020 og vinderprojektet for Kulkransporet, en hævet bypark og forbindelse på en gammel betonbro til transport af kul.

Lokalplanen rummer desuden overordnede rammebestemmelser for det nye parkeringshus i Sydhavnskvarteret, Kulhuset.

Samlet må der opføres 126.150 kvm bebyggelse på området. I højder er der sat en grønse på 26 etager, hvilket svarer til føromtalte 111,5 meter over terræn. 

I lokalplanen, som nu er vedtaget, er der også overordnede rammebestemmelser for det nye parkeringshus i Sydhavnskvarteret, Kulhuset. Nordland Arkitekter og C.F. Møller Architects vandt i november sidste år rådgiveropgaven med at udforme p-huset med grønne rum på tagetagen og plads til 700 biler. 

A. Enggaard og PFA vandt byggeretterne

Byggeretter i Sydhavnskvarterets første arealer gik tilbage i januar 2019 til to hold, Team A. Enggaard A/S og PFA Ejendomme Lav ApS, som arbejder med udviklingen af 75.000 kvm. 

Højst blandt de nye bygninger, som parterne er på vej med, er et kontorbyggeri på mere end 100 meter. Planerne omfattet også to nye hoteller. Ét på godt 75 meter med - forventet - 220 værelser, pool og spa samt konference- og mødefaciliteter, og et på omkring 50 meter med 170-190 værelser samt fokus på kultur og anderledes oplevelser. 

Kulturel og social dimension risikerer kort levetid 

Sociale og kulturelle aktiviteter har i udviklingen af planer og rammer for den nye bydelen været et væsentligt element. I forbindelse med, at bydelsplanen for området blev præsenteret i januar 2020, lød det fra parterne, at et styrende princip har været ”Byliv før byrum før bygninger”. 

Af rådsreferatet fremgår det nu, at der er en tidsbegrænsning på lejekontrakterne til nogle af de kulturelle aktiviteter på så lidt som 15 år.  

De vandt i Sydhavnskvarteret 

Team A. Enggaard A/S
A. Enggaards købsret i Zone B, den nordligste del af Sydhavnsområdet, tæller 21.000 kvm kontor og 900 kvm restaurant/detail. 

I Zone C omfatter A. Enggaards mulighed 20.900 kvm kontor, 11.000 kvm til hotel samt 1.300 kvm til detail/restaurant og 6.800 kvm til kultur og offentlige formål.

A. Enggaard har Aart Architects, Labland Architects, Rum3 Studio, ATP Ejendomme og Schmidt Hammer Lassen med på holdet. 

PFA Ejendomme Lav A/S
De 10.000 kvm købsretter, som PFA Ejendomme Lav får i Zone D, områdets sydligste, fordelte sig i tilbuddet på 4.000 kvm kontor, 4.000 kvm hotel, 1.000 kvm detail og restaurant samt 1.000 kvm til kultur og offentlige funktioner.  

PFA Ejendomme Lav har udarbejdet tilbuddet sammen med Kilden & Hindby, Leander Group og Briq.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14