DR-udsendelserne ”Bare en lortelærling” har for alvor - og med rette - sat fokus på en række fuldstændig urimelige og vanvittige lærlingeforløb. Jeg vil gå så langt som til at hævde, at en af de historier, vi som seere blev præsenteret for, burde være genstand for en politimæssig efterforskning.
Udsendelserne stiller også skarpt på det store frafald, der vitterligt er på erhvervsuddannelserne. At frafaldet er så stort, kan have mange forklaringer.
En væsentlig forklaring kunne være, at vi har med unge mennesker at gøre, som i en meget ung alder bliver sat til at vælge, hvad der skal være deres fremtid. Ved man i den alder, hvad det vil sige at være maler, murer, slagter eller noget helt fjerde? Som ung kender man måske én i et af de pågældende fag, men meget mere end et overfladisk kendskab har man næppe. Et oplagt spørgsmål i den sammenhæng kunne så være, om det ikke også er meget tidligt at vælge en retning for livet, når man blot er 15-16 år, og at det kan forklare en del af frafaldet.
Flere skolefolk, herunder en professor fra Aalborg Universitet, har peget på, at det er arbejdsmiljøet og den rå tone i virksomhederne, der er problemet, når så mange som op til 40 procent falder fra erhvervsuddannelserne. Og ja, der er ganske givet nogle ganske få steder, hvor såvel arbejdsmiljøet som tonen ikke svarer til 2025 – men det er altså slet ikke hele forklaringen.
Det overordnede billede af bygningsmaleruddannelsen viser, at en fjerdedel af eleverne på uddannelsen falder fra allerede inden overgangen fra GF2 til hovedforløbet af uddannelsen. Mange af disse elever har på dette tidspunkt ikke nogen læreplads og har kun et meget overfladisk kendskab til faget; skolerne har virksomhedsforlagt undervisning af en uge, maksimalt to ugers varighed. Kendskab til faget stammer altså alene fra undervisningen.
Så at give virksomhederne hele ansvaret for frafaldet er i mine øjne helt forkert, for frafaldet sker i over halvdelen af tilfældene allerede før, de unge møder op i virksomhederne. Derfor bør vi i lige så høj grad rette blikket mod skolerne og spørge, om de unge får den nødvendige indsigt, støtte og motivation til at vælge – og fastholde – den uddannelse, de begynder på.