23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Licitationen mener: Sammen er vi stærke - altså hvis vi tør

Det er ofte gode tegn, når politikere rækker hånden ud mod det private erhvervsliv for at invitere til øget samarbejde. Derfor må man også i første omgang tage det som et godt initiativ, når regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner i dette års økonomiaftale er enige om at etablere en ny enhed for det offentlige og private samarbejde med henblik på at styrke samarbejdet med erhvervslivet om indkøb og udvikling af innovative løsninger til den offentlige sektor.

Der er hårdt brug for sådan en indsats. Det har altid været svært at få samarbejdet mellem det offentlige og det private erhvervsliv til at fungere tilstrækkeligt effektivt.

Berøringsangst og mistro kombineret med komplekse udbudsregler og samarbejdsformer er en giftig cocktail for samarbejdet om at løse vigtige samfundsopgaver.

Den nye enhed skal gøre det mere attraktivt for virksomheder at igangsætte innovative samarbejder med det offentlige. Enheden skal særligt understøtte løsning af udfordringer inden for velfærdsteknologi, grøn omstilling og bæredygtigt byggeri, ligesom den skal bidrage med udbudsfaglig sparring samt understøtte vidensopsamling og forankring på tværs af eksisterende indsatser.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Det er i hvert fald en ordentlig mundfuld, som det private erhvervsliv naturligvis er klar til at sætte tænderne i. Initiativet fortjener både ros og professionel opbakning fra erhvervslivet.

Lederen Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|