Byggebranchen må på charmeoffensiv: Kom og byg med os
Godt håndværk er inspirerende! Både i byggeriet og i folkeskolen. Duften af savsmuld og lysten til at skabe ting burde lokke masser af nysgerrige børn mod sløjdlokalerne og videre mod de faglærte fag og byggepladserne.
Sådan er det ikke i dag. Her vælger kun 18 procent af en skoleårgang de tekniske skoler. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at vi kan mangle over 70.000 faglærte i 2025, hvis ikke tendensen vendes. Det er en skam for både samfundet og den enkelte elev.
Skal vi denne tendens til livs handler det både om prestige og om at skabe en kulturændring, der kan tilføje ikke kun arbejdskraft, men også diversitet til byggeriet.
Derfor har vi en kærlig opsang: Vi må i byggebranchen blive bedre til at vise de unge (og deres forældre), at byggeriet er en attraktiv arbejdsplads med gode karrieremuligheder - fra arkitekt og bygningskonstruktør over mere klassiske håndværksfag som tømrer og anlægsstruktør til sælger og rådgiver hos de byggecentre, der forsyner byggeriet med byggematerialer og værktøj. For det er ikke muligheder, branchen mangler, men prestige - en ’pionér-effekt´, som René Redzepi var det for restaurationsbranchen eller Mette Blomsterberg for konditorbranchen.
Lad os derfor sammen blive bedre til at tale karrieremulighederne op. Hos os kan man i et stolt og godt fællesskab være med til at skabe rammerne til fremtidens Danmark.
Uvidenhed fastholder fordomme
For nogle elever var sløjd den oase i folkeskolen, der gav dem det selvværd, de ikke fandt hos Karen Blixen eller Pytagoras.
For andre, den bogligt stærke elev, der drømmer om at blive håndværker, kan sløjd være nok så inspirerende, men drømmen bliver ved tanken, fordi karriereudsigten til jurist eller konsulent bare virker mere attraktiv.
For nogle, særligt pigerne, har forestillinger om hvad man kan og ikke kan i kraft af sit køn peget karrierevejen væk fra de håndværksfaglige fag.
I alle tilfælde er problemet mangel på viden om karrieremulighederne i byggebranchen. Nogle elever fravælger måske erhvervsskolerne af frygt for mangel på praktikpladser, mens gymnasiet og universitetet giver en umiddelbar ’her-og-nu’-sikkerhed. Det er ærgerligt, for vi har brug for de unge - og meget at tilbyde dem.
Når færre unge i dag vælger saven og tommestokken, handler det også om, at de tekniske uddannelser i årtier er blevet politisk nedprioriteret, hvilket får konsekvenser. Det smitter af i skolerne og samfundet, hvor håndværkeren stadig fremstår som en karikeret figur.
Det er noget pjat. I byggeriet er tiden med håndbajere klokken 9 for længst forbi. Uddannelsen til bygningsstruktør handler ikke kun om at hamre og bore, men også om at planlægge og beregne. Håndværkere er en kæmpe ressource for samfundet.
Plads til karriere og fællesskab
I byggebranchen kan man lige nu finde et godt job nærmest uanset, hvilken uddannelse man tager: Bygningsingeniør, anlægsgartner, rådgiver i et byggemarked eller bygnings- og anlægsstruktør. Vi har på alle hylder - men vi kan ikke konkurrere på prestigen. Dét er byggebranchens problem. At blive håndværker skal være noget man vil, fordi det er sejt og ikke fordi, det var det, det kunne blive til.
For det ER sejt at bygge broer, renovere huse, rådgive om byggematerialer og forberede vores byer på global opvarmning. Og det er sejt at lære, hvad man kan udrette i livet med de rette folk og redskaber omkring sig.
At gøre praktiske fag attraktive kræver også gode lærere, god ledelse og ikke mindst politikere, der skaber gode rammer for læring. Uden det, er det nytteløst. Så lad os sammen skabe muligheder for vores unge drenge og piger. De er vores fremtid.
Artiklen er en del af temaet Debat.