23948sdkhjf

Licitationen mener: Tilstandsrapporter er på vej mod afgrunden

Landets beskikkede byggesagkyndige er under kraftig beskydning i denne tid. Det er DR TV, som i programmet Kontant har rettet søgelyset mod de tilstandsrapporter, som de byggesagkyndige sprøjter ud på samlebånd - og angiveligt med stærkt svingende kvalitet.

Kvaliteten af de tilstandsrapporter, som Kontant har kigget på, er så ringe, at de ikke er det papir værd, som de er skrevet på. Og slet ikke, når der samtidig er mistanke om aftalt spil mellem mæglere, forsikringsselskaber og byggesagkyndige.

Når det er sagt, så er der rigtig mange byggesagkyndige, som hver dag yder en god og solid indsats. Den indsats overskygges desværre totalt af de uansvarlige og uduelige byggesagkyndige, som kun er i faget for at malke kasserne.

Det er en forholdsvis kompleks opgave at lave en retvisende tilstandsrapport. Som udgangspunkt er tilstandsrapporten en forudsætning for, at køberen kan tegne en ejerskifteforsikring. Men rapporten bliver i den virkelige verden især brugt af boligkøbere som en "varedeklaration". Derfor skal tilstandsrapporterne være retvisende og troværdige. Og den troværdighed skal Sikkerhedsstyrelsen genoprette ved at øge og skærpe kontrollen af de byggesagkyndiges arbejde.

Alternativt skal ordningen helt skrottes og erstattes af en ordning, som trækker både forsikringsselskaberne og ejendomsmæglerne ud af ligningen, og hvor den byggesagkyndige udelukkende er på købers side.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125