Licitationen mener: Fortidsminder er et fælles anliggende
Af Christian Brahe-Pedersen
Danmark er en gammel nation med en lang historie. Derfor rummer vores undergrund også utallige fortidsminder. Tag bare Guldhornene og senest en kæmpe møntskat, som en midtjysk amatørarkæolog fandt med sin metaldetektor.
Men der er også alt det, som ikke er fundet endnu. Alt det som kræver dyre arkæologiske udgravninger. Sidstnævnte er vel enhver bygherres skræk, for det ikke bare forsinker bygge- og anlægsprojekter, hvis der findes fortidsminder ved en udgravning. Det koster også adskillige millioner kroner. En regning som i henhold til museumsloven lander hos bygherren.
Senest er den nordsjællandske kommune Gribskov kommet i problemer, efter udgravninger på et vejprojekt koster kommunen mellem 20 og 30 mio. kroner på et projekt til 100 mio. kroner.
Det er mange penge ud af et kommunalt projekt og tænk så på en husejer, der skal have gravet ud til sit hus og pludselig står med en kæmpe udgift, fordi der er fundet fortidsminder på hans jord.
Det er på tide, at museumsloven tages op til revision. For det er ikke rimeligt, at en bygherre potentielt kan hænge på en millionregning, fordi nationens historie skal sikres.
Fortiden skal selvfølgelig sikres for eftertiden. Men det bør i langt højere grad være en fælles samfundsopgave. Eksempelvis via en fond a la stormflodsordningen, som Bygherreforeningen foreslog for nogle år siden. Eller ved at bygherre og staten deles om udgiften.
Fortiden er nemlig vores fælles historie.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
