23948sdkhjf

Storentreprenør sætter flere flasker på bordet på Aalborgs spritgrund

A. Enggaard er gået i gang med at planlægge opstarten af de kommende byggerier i den nye bydel Spritten, som etableres på De Danske Spritfabrikkers gamle grund. 

Indflytningen i bygningerne Taffeltårnet og Høkergården har været i gang siden starten af året, og de første beboere er netop flyttet ind i Jubilæumshuset, som har syv etager og består af både 2- og 3-værelses lejeboliger.

A. Enggaards planer for området tæller i alt 13 byggerier, som henviser til ingredienser eller er opkaldt efter de akvavitter, der blev produceret på fabrikkerne. Ud over Taffeltårnet, Høkergården, Jubilæumshuset er der tale om Stjernen, Nordguldet, Havstrygeren, Kronen, Exporthaven, Kommenhaven, Dildhaven, Porsehaven samt Perikumhaven og Fusionshaven.

Pt er A. Enggaards folk godt i gang med at producere en stor kælder under firmaets del af spritgrunden, fortalte Morten Løgsted, A. Enggaards projektchef for Spritten, tidligere på ugen til Licitationen - Byggeriets Dagblad. Når læderkonstruktionen er færdig, vil man gå videre boligbyggerierne, der ligesom de tre første bygninger ventes at kommer i ”klumper”.

Meget spirer på Spritten

Sideløbende med boligbyggeriet er man desuden i gang med en større udvikling og omdannelse af områdets fredede industribygninger. Her skal Fonden Artcenter Spritten åbne et nyt og ambitiøst kunstcenter i slutningen af 2024 med det store kunstværk i glas, Cloud City Aalborg, af den argentinske kunstner Tomás Saraceno. 

I de resterende industribygninger opfører erhvervsmand Martin Nielsen efter planen et hotel, et nanobryggeri og en brewpub i samarbejde med Carlsberg. Udviklingen her er dog sat i bero på ubestemt tid, en sag Licitationen - Byggeriets Dagblad netop har beskrevet nærmere.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141