Det ekstraordinære løft af kommunernes og regionernes anlægsloft forsvinder i økonomiaftalerne for næste år.
Det har finansminister Nicolai Wammen (S) gjort klart i dag i forbindelse med fremlæggelsen af Økonomisk Redegørelse, der slår den finanspolitiske takt an for næste års finanspolitik.
- Der vil stadig være en række anlægsopgaver, der skal løses, tilføjer Nicolai Wammen for at forsikre, at der er tale om at skrue tilbage og ikke at stoppe helt op.