23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Licitationen mener: Nej, vejene er ikke specielt sexede

Annonce

Når landets byrådsmedlemmer sidder rundt om bordet og lægger budgetterne for det kommende år, har de kommunale veje aldrig haft en særlig høj prioritering.

Det kan ses på vedligeholdelsesefterslæbet på kommunernes veje, der er på omkring 4 mia. kr. Samtidig har det forhøjede anlægsloft ikke just ført til flere midler til vejene, som en analyse fra DI Infrastruktur viser.

Annonce

Det har efterfølgende fået formanden for Miljø- og Forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening, Birgit S. Hansen, der også er socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn, til blankt at erkende, at "det ikke er særlig sexet at tale om asfalt i den politiske prioritering". Underforstået at når valget står mellem velfærdsydelser og udbedring af vejene, så vil vejene altid komme langt ned på prioriteringslisten.

Annonce

Det er jo en aldeles befriende udmelding fra KL-udvalgsformanden, for det er jo det, som anlægsbranchen har oplevet igennem flere år.

Men det er også en torskedum prioritering af landets byråd, fordi et stadigt større vedligeholdsefterslæb kun gør udbedringerne dyrere for kommunerne.

Annonce

Nej, vejene er ikke nødvendigvis særlig sexede, og der er ikke mange stemmer i dem. Men kommunerne har en helt forkvaklet holdning. Det er måske på tide, at der højere oppe i det politiske system bliver kigget på, om der skal sættes ind over for det kommunale selvstyre på vejområdet, så dele af anlægsloftet målrettes de kommunale veje.

Annonce

I sidste ende kan det jo ende med en kæmpe regning til borgerne, og det kan ingen være tjent med.

Annonce
Lederen Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.129|