23948sdkhjf

Fem etagers træhus i Fredericia – arkitekter og ingeniører skal på banen

Hvordan kan man udvikle en etagebolig i træ, som er så CO-venlig som mulig? Hvordan skal ejendommen se ud, og hvordan kan den bygges indenfor et normalt anlægsbudget? 

Det er de centrale spørgsmål, som Realdania By & Byg nu indbyder arkitekter og ingeniører til at svare på i en prækvalifikation til en projektkonkurrence, som skal munde ud i et konkret fem etagers forsøgsbyggeri i træ i Kanalbyen i Fredericia. 

”Mini CO2 etagehuset i træ” hedder forsøgsbyggeriet, der skal bidrage til den komplekse og livlige debat om hvilket materiale, der er ”mest bæredygtigt”. Træbyggeriet i Fredericia indgår desuden som en del af foreningen Realdanias fokus på at fremme et sundt, effektivt og bæredygtigt byggeri. 

– I de kommende år forventes kravene til omstillingen i dansk byggeri at blive ganske omfattende. Der er derfor behov for, at vi styrker vores viden om brugen af forskellige materialer, når målet er at minimere CO2-udledninger. Der er samtidig behov for, at der udvikles nye og mindre CO2-belastende løsninger, siger Jørgen Søndermark, arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, om målet for Mini CO2 etagehuset i træ.

Et monomaterielt forsøgsbyggeri

Forsøgsbyggeriet i Fredericia bliver en fem etagers boligejendom med fire boliger og i alt cirka 600 kvm, som et ”monomaterielt hus”, det vil sige træ anvendes som materiale i så mange af etagebyggeriets dele som muligt. Byggeriet bliver evalueret – dels samlet, dels sektionsvist i forhold til tag, primære og sekundære bygningsdele, elevatorskakt, fundament med videre. 

Eksperimentets omdrejningspunkt er at afprøve i skala 1:1, hvordan træ præsterer i et mindre etagebyggeri til boligformål. 

Selv om det aktuelle projekt omhandler træ som primært materiale, vil eksempelvis tegl, beton, ler, biobaserede eller genbrugsmateriale efterfølgende kunne tænkes afprøvet og sammenlignet. Det vil ske via et forsøgsdesign, der afsøger svar på markedets hypoteser for materialets styrker og svarheder.

Tre arkitekter, tre ingeniører og ét hold

Realdania og Realdania By & Byg indbyder arkitekter og ingeniører til at søge om prækvalifikation til den projektkonkurrence, der skal munde ud i det endelige forsøgsbyggeri. Kravene indebærer blandt ande, at byggeriet skal opføres indenfor et normalt anlægsbudget for at maksimere skalérbarhed og relevans for branchen.

Konkurrencen består af en prækvalifikation af op til henholdsvis tre arkitekter og tre ingeniører. Vinderarkitekten bliver totalrådgiver i det samlede hold, mens ingeniøren bliver underrådgiver til arkitekten.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125