23948sdkhjf

Først naturen - så byggeriet

Blåhals, bynkefugl, rødrygget tornskade. En lang række arter, som ikke har været kendt i området før, er i de senere år dukket op i Naturbydelen Ringkøbing K, som Realdania By & Byg siden 2011 har været i partnerskab med Ringkjøbing-Skjern Kommune om at udvikle.

Det fremgår af data indsamlet på systematiske fugletællinger, som lokale entusiaster fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har gennemført siden efteråret 2015.

- Naturbydelens greb med at anlægge ny natur før husene i bydelen er enestående, og derfor er det meget interessant og prisværdigt, at effekten på fuglelivet er blevet kortlagt på frivillig basis, siger Realdania By & Bygs adm. direktør Peter Cederfeld i en pressemeddelelse.

Ifølge fugletællerne er det blandt meget andet finkearter som tornirisk og bynkefugl, der har søgt til Naturbydelen - og ikke mindst stillidsen, som i 2016 blev observeret i en flok på 530.

- Vi er i gang med at arbejde med bæredygtigheden i alle de fire arealudviklingsprojekter, som vi er engageret i, på basis af DGNB byområdescreeninger, og hvad angår biodiversitet indtager Naturbydelen helt naturligt en førerstilling, siger Peter Cederfeld.

Scorer højt på biodiversitet

Biodiversitet er blot én af mange parametre, som DGNB byområdescreeningerne forholder sig til, og udover klima og miljø favner de også sociale, sundhedsmæssige, økonomiske, organisatoriske og kulturelle aspekter.

Det er helt centralt i udviklingen af Naturbydelen, at naturen er drivkraft for udviklingen. Inden byggeriet af de første boliger gik i gang i, blev hele området omdannet til ét stort, rekreativt naturområde med enge, skov, søer, bærhaver, frugtlunde og stisystemer, der forbinder den nye bydel ved Ringkøbing Fjord med resten af Ringkøbing.

Godt halvdelen af Naturbydelens areal bliver bebygget med boliger i tæt-lavt byggeri. Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.988