23948sdkhjf

Rådgiverne hungrer efter ingeniører

Manglen på ingeniører er nu så udtalt i Danmark, at Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) råber vagt i gevær.

93 pct. af FRI’s medlemsvirksomheder angiver i den seneste konjunkturundersøgelse, at de mangler kvalificeret arbejdskraft inden for ingeniørfaget.

Den samme historie gør sig gældende i landene omkring os ifølge en rapport fra FRI’s europæiske organisation EFCA.

- 93 pct. af virksomhederne er jo i virkeligheden en rystende høj andel. Det er jo i store træk alle FRI-virksomheder, der er ramt af den her mangel. Det siger noget om, hvor generel udfordringen er, og det er ikke svært at forestille sig, at andre brancher, som også henter deres medarbejdere blandt de ingeniøruddannede, står med lignende udfordringer, siger FRI’s adm. direktør Henrik Garver i en pressemeddelelse.

At det er et alvorligt problem bekræfter den seneste kendte prognose fra Engineer the Future, fra 2018.

Den pegede på en generel mangel på tekniske og naturvidenskabelige kandidater i Danmark på 10.000 personer i 2025.

 - Den er aktuelt ved at blive opdateret, men der er ingen tvivl om, at vi kigger vi specifikt på rådgiversegmentet, så er manglen på arbejdskraft igen number one priority, efter at der i 2020 var en midlertidig pause, udtaler Henrik Garver.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157