23948sdkhjf

Licitationen mener: Vejene skal ikke bagerst i køen

Siden regeringen fremlagde sit længe ventede forslag til en langsigtet infrastrukturplan, har det ikke skortet på ændringsforslag.

Det er vel egentlig heller ikke så mærkeligt. Om du bor på landet eller i byen, er leder af en virksomhed eller er privatperson, spiller infrastrukturen en stor rolle i din hverdag. For hvis ikke vejene er fremkommelige eller den kollektive transport kører på skinner, så hæmmer det din hverdag uanset, om du har et kig på bundlinjen eller skal til og fra arbejde.

Senest har Ingeniørforeningen IDA fremlagt sit bud på en national mobilitetsplan, som skal binde den grønne transport sammen. Den skal gælde for hele landet med fokus på byer, byudvikling, landzoner og den mobiliet, som binder Danmark sammen.

Et af kernepunkterne er at nedsætte de såkaldte fossile drivmidler og kørte kilometer: "Blød trafik før kollektiv transport før bilisme", som IDA skriver i en pressemeddelelse.

Det passer jo som fod i hose til, hvad den røde fløj på Christiansborg ønsker. Men det kan ikke nytte noget, at man i en kommende infrastrukturplan glemmer vejene. For dårlig vejinfrastruktur får indvirkning på virksomhedernes vilkår. Deres medarbejdere vil hænge fast på vejene i alenlange køer på udsatte strækninger, hvilket i sidste ende går ud over produktiviteten.

Dansk transport hænger sammen, og derfor er det forkert at stille det så firkantet op, som IDA gør. For selvfølgelig skal de bløde trafikanter tilgodeses, ligesom eksempelvis danske jernbaner skal være i top. Men vejene er en alt for vigtig del af dansk infrastruktur til at ryge bagerst i køen.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188