Gør din bygning smart fra start
Big data er hipt - også inden for bygningsdrift - og du skal udnytte de data, du har. Alle bygningsejere - store som små - er interesserede i, hvordan bygningen performer for eksempel i forhold til energiøkonomisk drift.
Vores vision er, at hvis man allerede i projekteringsfasen kobler 3D-bygningsmodeller med data fra bygningens planlagte systemer, kan man skabe sammenhæng mellem datakilder fra:
• bygningens automatiksystemer - sensorer, temperatur, CO2, bevægelse samt energimålere, motorventiler og ventilationsspjæld
• de tekniske anlæg - f.eks. varme, køl, ventilation, solafskærmning, der forsyner/betjener de rum, komponenter er placeret i
• bygningens anlæg for adgangskontrol med information om antal personer i bygningen
• el-apparater som kaffemaskiner, arbejdsstationer mv.
• bygningens geometri.
Dermed sætter man datakilderne i kontekst i forhold til funktion, og de beriges med oplysninger om bygningens og rummets anvendelse, orientering, areal og vinduesareal. Bygningsejeren kan bruge den viden til at sikre en intelligent drift af sin bygning.
Undgå energimord
Data i bygningsmodeller skaber indsigt og reducerer CO2. Ved at analysere driftsdata kan man få et overblik over forbrug og sende informationer tilbage i systemet, så systemerne optimerer hinanden i stedet for at bekrige hinanden. Derved undgår man energimord, hvor der f.eks. varmes og køles samtidig, og man sikrer et godt indeklima.
Bygningsejer får ved at kombinere data og bygningsmodeller et værktøj til at analyse, hvor de kan spare energi, undgå gener fra de tekniske anlæg og sikre medarbejderne et bedre indeklima. Man får et andet og mere nuanceret billede af, hvordan ens bygning performer og kan dokumentere det i nuancerede KPI’er.
En intelligent guide for driftspersonalet
Big data er i bevægelse med mange nye muligheder. NIRAS anvender bygningsmodeller med tekniske anlæg og sensorer i projekteringen. Modellerne kan bruges til et værktøj med de informationer, der er behov for fra start. Derved undgår man manuelt at skulle indtaste oplysninger om sammenhængen mellem placering af rumfølere i bygningens rum og hvilke ventilations- og varmeanlæg, der betjener rummene.
Systemet kan være en guide for driftspersonalet. I stedet for at de selv skal opdage uregelmæssigheder, kan systemet være en slags intelligens, der fortæller driftspersonalet, hvad der er galt, og hvor de skal sætte ind. Omvendt kan driftspersonalet med de analyserede data sende signaler tilbage til CTS-anlægget, hvis der skal ændres nogle ting f.eks. i form af behov for varme eller natkøling.
Der er mange muligheder for at forbedre og ikke kun i forhold til at spare energi og sikre bedre indeklima. Udviklingen er kun lige begyndt. Der findes data på alt, dem skal vi bruge i vores bygninger.
Sådan gør du din bygning smart fra start i projekteringsfasen:
1. Skab indsigt i din bygning fra start. Byggeriet har mange udfordringer i forhold til at få tingene til at virke. Har du intelligent styring, når du sætter bygningen i drift, kan du opdage mange flere ting tidligere i indkørings-/commssioning-fasen. Meromkostningen er lille i forhold til at få det indført efterfølgende.
2. Tænk i kontekst. Hvad skal bygningen bruges til? Er der data, man har brug for som f.eks. belægning af lokaler? Få afklaret, om dataene i forvejen er i de systemer, der installeres i bygningen. Hvis ikke, kan man i projekteringen sikre måleinstrumenter til at registre de nødvendige data.
3. Hav en dialog om, hvad man vil med systemet. Er det for eksempel et ønske om nuancerede KPI’er? Systemet kan skaleres fra større bygningsejers overblik over mange bygninger til mindre bygningsejeres forbrug afhængig af ønsker og mål.
