SD+ indfører ny fagstruktur og udnævner fem nye fagansvarlige
De nyudnævnte fagansvarlige skal styrke og videreudvikle deres respektive fagområder og booste den faglige medarbejderudvikling.
I takt med mængden af indkommende opgaver er behovet for at systematisere vores eksisterende kompetencer og booste medarbejderudviklingen steget betragteligt.
Vi er derfor glade for at præsentere fem nye fagansvarlige i SD+, der hver især har sagt ja tak til at håndtere og opkvalificere virksomheden på hver deres fagområde.
Daniel Fredenslund Bauer er projektchef på HVAC (heat, ventilation and aircondition) i SD+ og nu fagansvarlig på samme område. Til daglig er han godt på arbejde på et større, komplekst Pharmabyggeri i Kalundborg.
Majbritt Lundgaard er kommunikationschef i SD+ og nu også fagansvarlig for prækvalifikation og tilbudsafgivning for eksterne kunder, der ønsker at vinde udbudsopgaver og rammeaftaler i byggebranchen. Majbritt er til daglig på kontoret på Hørbygaard Gods.
Henrik Kantsø er projektleder på el og bms (bygningsautomation) og således også nyudnævnt fagansvarlig på begge områder. Henrik er også godt i gang på et større Pharmabyggeri i Kalundborg.
Louis Sørensen er projektleder på BU og CU (al ordinær VVS og clean utility) og ny fagansvarlig for netop dette. Til daglig er Louis også engageret på et omfangsrigt byggeprojekt i Kalundborg.
Michaela Gudberg er HSE Director (Health, Safety and Environment) i SD+ og ny fagansvarlig for AMK (Arbejdsmiljøkoordinering). Til daglig tager Michaela sig af sundhed, sikkerhed og miljøopgaver på samme Pharmabyggeri i Kalundborg.
De nyudnævnte fagansvarlige i SD+ påtager sig opgaven med at videreudvikle deres respektive fagområder.
De vil tilsikre en høj kvalitet i interne arbejdsprocesser og i afleveringsøjemed og yde faglig støtte og opbakning til projektledere i deres fagteams. Ligeledes betragter SD+ disse fagansvarlige som nøglepersoner i virksomheden, der formår at tage virksomhedskulturen med sig på arbejde og som repræsenterer SD+ i relation til eksterne samarbejdspartnere.
Vi er glade for vores nye fagstruktur, som vil stille SD+ endnu stærkere på opgaverne og stolte af vores nyudnævnte fagansvarlige, der har indvilliget i at assistere os i netop dét. Vi glæder os til at arbejde videre på en måde, der ikke alene vil opkvalificere ydelserne i SD+, men som også vil bidrage til en tættere kommunikation og til den samlede holdånd i virksomheden.