23948sdkhjf

Licitationen mener: Byggeriets cirkulære førertrøje

Det er efterhånden en kendt sag, at byggeriet står for 40 pct. af CO2-udledningen. Heraf spiller affaldshåndteringen fra byggeriet en ikke uvæsentlig rolle i forhold til udledningen af klimagasser.

Der er dermed et kæmpe potentiale for den hjemlige danske byggebranche, at byggebranchen i langt højere tænker cirkulært, så der bruges færre af naturens ressourcer på byggematerialer mv.

Det er ikke mindst i det lys, at en række af private bygherrer, arkitekter og entreprenører med støtte fra Innovationsfonden og Realdania nu har lanceret et projekt, som i løbet af tre år skal skabe en fælles digital platform, som kan accelere cirkulært byggeri, så den bliver mere konkurrencedygtig.

Målet er at byggebranchen får et digitalt redskab, hvor man kan handle genbrugsmaterialer, der dermed kan få en endnu større udbredelse i byggeriet end de allerede er i dag.

Projektet kan blive en del af løsningen på, at den danske bygge- og anlægsbranchen begynder at tænke langt mere cirkulært.

Jo nemmere det er at tilgå genbrugsmaterialerne desto større udbredelse kan de nemlig også få.

Et digitalt værktøj gør det jo dog ikke alene. Skal bygge- og anlægsbranchen for alvor gå den cirkulære vej kræver det omstilling, men også endnu flere innovative værktøjer.

Branchen er en af de væsentligste bidragydere til CO2-udledning.

Derfor er den også nødt til at gå foran.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.251