23948sdkhjf

Regeringen vil investere 106 milliarder i nye veje, broer og jernbaner

Torsdag middag løfter regeringen sløret for sin længe ventede infrastrukturplan. Det sker på et pressemøde kl. 12 med en ministertrekløver af transport-, finans- samt indenrings- og boligministeren.

I alt har regeringen afsat 105,8 mia. kr. til nye projekter over 15 år. Hertil kommer yderligere ca. 55 mia. kr. til at færdiggøre allerede igangsatte projekter samt eksisterende vedligehold. Endvidere reserveres 12,7 mia. kr. til etablering af en vej- og metrobetjening af Lynetteholmen.

Kort om udspillet

I alt vil regeringen afsætte 160 mia. kr. til nye projekter, til vedligehold og færdiggørelse af eksisterende projekter.

Fordeligen hedder 105,8 mia. kr. til ny asfalt og nye skinner og ca. 55 mia. kr. til allerede planlagte projekter. Asfalt og skinner fordeler sig med 46,9 mia. kr. til veje, 39,5 mia. kr. til baneprojekter. Planen strækker sig til og med 2035.

Planen indeholder en hel række konkrete projekter samt en pulje på 10 mia. kr. til ikke fastlagte projekter. Desuden 6,5 mia. til mindre veje, en pulje på 3 mia. til bekæmpelse af trafikstøj og 0,5 mia. kr. til el-ladeinfrastruktur ved statsvejene. 

Nogle projekter glimter ved deres fravær: Heriblandt en midtjysk motorvej, også kendt som Hærvejsmotorvejen, som blandt andet blå blok har været varm fortaler for. Ring 5 ved København, hvor der tidligere er talt om en sydlig føring, er heller ikke inde i varmen, og svenske drømme om en HH-forbindelse nævnes ikke med et ord.

Det er mere end den tidligere VLAK-regering samt DF ønskede at investere i sin 2019-plan, slog finansminister Nicolai Wammen (S) fast.

- Vores plan er simpelthen større og mere gennemgribende. Sammenligner man økonomien med det, den tidligere regering lagde frem, så lå de på 112 mia. til nye samt færddiggørelse af eksisterende projekter og vedligehold, mens vi ligger på 160 mia. kr., sagde ministeren.

I sit udspil oplister Socialdemokratiet en hel række konkrete projekter med både motorveje, landeveje og tuneller på tegnebrættet.

Blandt de dyreste projekter er en 3. Limfjordsforbindelse til lige omkring 7 mia. kr., en Marselistunnel ved Aarhus til 2,7 mia. kr., forlængelse af Kalundborgmotorvejen til knap 2 mia. kr., en forlængelse af Frederikssundsmotorvejen til knap 3 mia. kr. og en udbygning af E45 Aarhus S - Aarhus N til 1,7 mia. kr., en opgradering af Hillerødmotorvejen til 1,3 mia. kr..

Desuden ønsker regeringen at igangsætte forundersøgelse af en Als-Fyn-forbindelse, som skal forbinde Bøjden med Fynshav og har en anslået pris på 22,4 mia. kr., hvis den føres ud i livet.

Yderligere vil regeringen afsætte 6,5 mia. kr., målrettet en særlig mobilitetspulje til mindre trafikprojekter: Det er eksempelvis til rundkørsler, omfartsveje, motorvejstilkørsler og overhalingsspor på landeveje, som skal sikre bredere fremkommelighed.

Udpluk af projekter

105,8 mia. kr. er der sat af i udspillet til nye projekter, som omfatter både nye veje samt udbyggelser af eksisterende veje: Herunder er et udpluk af de største projekter:

En 3. Limfjordsforbindelse. Den føres vest om Aalborg og via øen Egholm, og anslås at koste godt 7 mia. kr.


Marselistunnelen ved Aarhus:
Tunnel under Marselis Boulevard, som skal skabe bedre adgang til Aarhus Havn: 2,7 mia. kr.
Anlæg af

Frederikssundsmotorvejens 3. etape
fra Tværvej til Frederikssund: 3 mia. kr.

Færdiggørelse af Kalundborgmotorvejen
fra Regstrup til Kalundborg. Pris: 1,9 mia. kr.

Udbygning af E45
mellem Aarhus S og Aarhus N. Anskaffelsessum på 1,7 mia. kr.

Anlæg af motorvej på Rute 54 mellem Næstved og Rønnede 1,5 mia. kr.

Opgradering af Rute 26
mellem E45 ved Aarhus og Søbyvad syd om Lading Sø til motortrafikvej: 1,4 mia. kr.

Udvidelse af Hillerødmotorvejen både ved at udbygge til motorvej i nord og udbygge kapacitet fra Farum til Allerød og mellem ring 3 og 4. I alt 1,3 mia. kr. 

Udvidelse af E20
syd om Odense til tre spor til 1,1 mia. kr.

Kilde: Udspillet ”Danmark Fremad”

Svære forhandlinger venter

Regeringen skal nu forhandle med Folketingets øvrige partier, og forhandlingerne ventes at begynde i næste uge.

Transportminister Benny Engelbrecht har flere gange betonet, at han søger et så bredt politisk forlig som muligt, men det kan blive sværere end som så. 

Enhedslisten melder eksempelvis helt nej tak til motorveje:

- De er ikke groet i Enhedslistens baghave, siger transportordfører Rasmus Vestergaard Madsen.

- Nu sætter vi os lige til forhandlingsbordet. Men det er klart, vi har hakkejernet med. Og en 3. Limfjordsforbindelse er et no-go for os. Nu må vi se, hvad processen bliver. 

Licitationen - Byggeriets Dagblad har i december som optakt til infrastrukturforhandlingerne spurgt de største partier i Folketinget om deres ønsker i et kommende forlig, og her tegnede sig et tydeligt skel:

Partier til højre for midten ønsker motorveje, nye såvel som udbygninger, og vil modarbejde skinneprojekter, heriblandt projekter fra Togfonden, hvori der oplistes en hel række milliarddyre jernbanebaneprojekter.

Til venstre for midten tales der til gengæld for mere kollektiv transport, jernbaneprojekter i Togfonden og cykelstier.

Langt forløb ligger forud

Som skrevet ligger der adskillige udskydelser bag torsdagens længe ventede udspil.
I starten af 2019 præsenterede Socialdemokratiet sin 70 mia. kr. store plan for de næste 10 års infrastruktur, og den daværende VLAK-regering samt DF kom på banen nogle måneder efter med en investeringsplan på 110 mia. kr.

Begge dele blev kastet til side ved regeringsskiftet, da transportminister Benny Engelbrecht ønskede at starte med ”et blankt papir”.

Forhandlingerne er siden udskudt igen og igen, da regeringen løbende har villet afvente nye forhandlinger om blandt andet finanslov og grøn transport samt høringer.

Senest en folketingshøring om Eldrup-rapporten, da input herfra skulle indgå i forhandlingerne.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.172