23948sdkhjf

Tre entreprenører i spil til at løfte udsat område på Amager

Opført fra midten af 1960’erne frem til begyndelsen af 1970’erne har det sociale boligbyggeri Urbanplanen på Amager - som andre lignende bebyggelser - udviklet sig til et område præget af fysiske og sociale udfordringer. I 2010 blev en storstilet renovering af blandt andet facaderne afsluttet, og flere store fysiske forandringer fulgte.

Med en helhedsplan udarbejdet i 2017 har Københavns Kommune sat en ny kurs for at tage hånd om udfordringerne, blandt andet ved at frasælge den vestlige del af Urbanplanen Syd til privat boligbyggeri. 

Nu er kommunen kommet et vigtigt skridt mod at finde den entreprenør, der skal være med til at give fornyet liv til Urbanplanen Syd: Tre entreprenører er prækvalificeret til ét samlet projekt med etablering af en fritidstidsinstitution til 448 børn, en specialinstitution til 74 børn samt en renovering af Solvang Bibliotek. Desuden omfatter hovedentreprisen omfattende anlægsarbejder med pladser - herunder en central plads, hvor det gamle Solvang Center lå indtil nedrivningen i 2015 - samt et større LAR- og skybrudsanlæg. 

De prækvalificerede er Adserballe & Knudsen, Jakon Bygningsentreprise samt konsortiet BNS, som udgøres af LM Byg & BNS, oplyser Vibeke Linde-Strandby, projektleder ved Københavns Kommune til Licitationen - Byggeriets Dagblad. 

Opgaven værdi ventes at ligge på 90 mio. kr. moms ikke medregnet. 

Byggeri København forventer at kunne indgå aftale om hovedentreprisen for Fornyelse af Urbanplanen Syd medio august 2021, fortæller Vibeke Linde-Strandby. 

Selve byggeprocessen forventes opstartet i perioden efter kontraktindgåelse. 

– Desuden kan jeg oplyse, at Byggeri København naturligvis holder naboer og interessenter orienteret løbende og vil informere bredt, når der foreligger en endelig tidsplan for byggeperioden, tilføjer Vibeke Linde-Strandby.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141