23948sdkhjf

Aalborg-entreprenør skriver 6.700 kvm skolerenovering i bogen

Færch & Co. fra Aalborg rykker sine mandskabsvogne over Limfjorden til Nørresundby, hvor entreprenørfirmaet netop har taget hul på en renovering af Gl. Lindholm Skole. Her skal to skolebygninger fra 1950’erne - mere end halvdelen af den samlede bygningsmasse på 12.000 kvm - gennem en gennemgribende renovering. 

Lokalerne huser normalt mellemtrin, udskoling, specialundervisning og faglokaler, og arbejder sker mens skolen er i drift. 

- Det er en stor logistisk udfordring, men vi har prøvet det mange gange før og har samtidig en rigtig god dialog med både skoleledelsen og rådgiverne fra Erik Arkitekter, siger direktør Søren Worup i en pressemeddelelse. 

Færch & Co. er hovedentreprenør på projektet og udfører vægge, lofter, indvendige døre og tagarbejde i egenproduktion. I første omgang renoveres kælderen sideløbende med en tagudskiftning. Herefter følger stueetagen og første sal.

Fakta: Modernisering af Gl. Lindholm Skole

Gl. Lindholm Skole er opført i 1924 med senere til- og ombygninger. Skolen består i dag af flere bygninger, der indeholder kælder, stue og 1. sal. Skolens samlede areal er 11.655 kvm.

De to bygninger, som nu moderniseres, er bygget i 1956 og omfatter 6.740 kvm til mellemtrin, udskoling, specialundervisning, naturvidenskab, billedkunst og madkundskab. I forbindelse med renoveringen etableres desuden et produktionskøkken, nye toiletter og fællesarealer, ventilationsanlæg og en udvendig elevator. 

Gl. Lindholm Skole har ca. 630 elever og ca. 100 ansatte.

Hele projektet afsluttes i 2022.

Projektet har et budget på 28 mio. kr. og udføres for Aalborg Kommune af Færch & Co i hovedentreprise med Erik Arkitekter som totalrådgiver. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125