23948sdkhjf

Ekspert i lynbeskyttelse styrker ledelsen med ny topchef

Electricon, som arbejder med lynbeskyttelse på bygninger, vindmøller og installationer, har ansat Flemming Schultz som nye adm. direktør. Han afløser René Østergaard Jensen, der fortsætter som projektchef. Det meddeler Ikast-firmaet i en pressemeddelelse. 

Flemming Schultz kommer fra en stilling som Key Account Manager ved H. Jessen Jürgensen. Han har flere års erfaring som salgschef og direktør i forskellige virksomheder i teknik- og elektronikbranchen og har oprindeligt en baggrund som elektronikmekaniker. 

I rollen som adm. direktør skal han primært fokusere på styrkelse af den langsigtede salgsindsats og det kommercielle fundament, herunder udvikling af stærkere samarbejdsformer med kunder og leverandører.

Lynbeskyttelse som forretning

Electricon A/S laver projektering, installation og vedligeholdelse af systemer til lynbeskyttelse på bygninger, vindmøller og installationer, hvor personsikkerhed, drifts- og forsyningssikkerhed eller bevaringsværdighed er væsentlig. 

Virksomheden er placeret i Ikast i Midtjylland og har projektkontorer fordelt i Danmark.

Fokus på eksekvering og kvalitet 

Skiftet på topposten sker således på et tidspunkt, hvor lyneksperten oplever en markant stigende ordreindgang og står med flere større projekter rundt om i landet, og hvor eksekvering og kvalitet derfor har højeste prioritet. 

René Østergaard Jensen lægger vægt på, at han får en sparringpartner i Flemming Schultz, og at de to udgør nu en styrket ledelse, der skal føre Electricon videre i næste fase. 

– Jeg glæder mig til samarbejdet med Flemming om den forestående udvikling i Electricon A/S. Jeg glæder mig samtidig over, at jeg nu kan dedikere al min tid som projektchef, for det er netop dét, jeg brænder for, siger René Østergaard Jensen i pressemeddelelsen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079