Arkitema har taget solid revanche efter et 2019 med røde bundlinjetal, tilbagegang i omsætningen og et kortvarig coronahug sidste marts.
Faktisk har tegnestuen, der siden 2018 har fløjet under Cowis vinger, præsteret et af de bedste regnskabsår nogensinde.
Omsætningen er strøget opad med 25 pct. til rekordstore 548,4 mio. kr, og samtidig har selskabet vendt 2019’s torn i øjet på minus 1,4 mio. kr. i resultatet før skat til 23 mio. kr. i 2020.