23948sdkhjf

Rådgiver fra Roskilde vinder rammeaftale med Københavns Kommune

Hartvig Consult har vundet Københavns Kommunes udbud, der vedrører rammeaftale om kloakrådgivning. Det oplyser det rådgivende ingeniørfirma i en pressemeddelelse.

Firmaet med hovedkontor i Roskilde har i en årrække specialiseret sig i rådgivning omkring kloakker, vandafledning og belægning. Nu skal den ekspertise i spil i – og under – hovedstaden. Her skal Hartvig Consult rådgive om kloakopgaver omkring renovering og vedligeholdelsesopgaver på de ejendomme, som Københavns Kommune står for at vedligeholde, hvilket blandt andet er skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg og meget andet.

- Vi har i rigtig, rigtig mange år specialiseret os i netop dette område og vi følte, at det var den helt rette rammeaftale for os at få i hus. Vi har alle de efterspurgte kompetencer og brænder for disse opgaver, så vi glæder os til at komme i gang, til fælles glæde for både os og Københavns Kommune, fortæller Hartvig Consults daglige leder Mads Olsen i pressemeddelelsen.

Rammeaftalen er gældende i 2 år med mulighed for 2 års forlængelse.

Ifølge Hartvig Consults indehaver Peter Hartvig skal forklaring på, at aftalen landet hos firmaet, ikke mindst, at man har de rette medarbejdere til opgaverne:

- Vi har medarbejdere, der er specialiseret indenfor blandt andet kloakker og håndtering af regnvand, og deres stærke CV’er var medvirkende årsag til, at vi vandt udbuddet, hvilket vi alle i Hartvig Consult naturligvis er stolte over. 

To årtiers specialisering

Hartvig Consult har i mere end 20 år arbejdet med rådgivning og projektering omkring kloakrenovering, vandafledning, håndtering af regnvand, skybrudssikring, LAR med forsinkelse og belægning som niche-fokus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128