LICITATIONEN MENER: Matematik må ikke ryge i baggrunden
Af Christian Brahe-Pedersen
Mange danske skoleelever har nok et had- eller kærlighedsforhold til de ugentlige matematiktimer i folkeskolen. Enten hader man dem, og synes at brøker er spild af tid. Eller også elsker man at gange og dividere.
Desværre er antallet af hadere blandt skoleeleverne blevet større, efter den nye folkeskolereform fra 2013 er trådt i kraft.
En ny international undersøgelse fra Aarhus Universtiet viser, at danske elevers gennemsnitlige færdigheder i matematik er blevet ringere, de er blevet mindre glade for faget, og betydningen af negativ social arv er ikke blevet mindre siden 2015. Og på trods af at de modtager flere timer end elever i vores nabolande, er danske elever dårligere til matematik.
Umiddelbart kan forskerne ikke koble den faldende tendens op på folkeskolereformen. Uanset skoledagens udformning er undersøgelsen dog bekymrende læsning for dansk erhvervsliv. For ringe matematikkundskaber betyder færre egnede til de naturvidenskabelige fag på universitetet.
Men det betyder også, at langt flere unge er i fare for ikke at opfylde adgangskravet på 2,0 i matematik til at komme ind på en erhvervsuddannelse.
Dermed får bygge- og anlægsbranchen også svært ved at skaffe nok faglærte til fremtidens udfordringer. Derfor er det ekstremt vigtigt, at der bliver sat ind på landsplan i forhold til bedre matematikkundskaber.
Danske virksomheder har ikke råd til, at de unge er dårlige til matematik, og samfundsøkonomisk bliver vi ringere stillet med dårlige matematikegenskaber.
Faget må ikke ryge i baggrunden.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
