23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

3XN fortsætter sin succes i udlandet

Arkitektvirksomheden 3XN, der har 89 ansatte og netop har kunnet fremvise et årsresultat på 13,7 mio. kr, mod 3,2 sidste år, cementerer i disse coronatider sit internationale ry.

Senest har tegnestuen med hovedkvarter på Holmen i København vundet opgaver i Kina, Norge, Grækenland (med hele tre hotelprojekter) og i Sverige.
Som noget relativt nyt satser 3XN A/S med sine 89 medarbejdere nu mere på opgaver inden for interiør og indretning, hvad den kinesiske opgave med et stort naturhistorisk museum og de græske hotelprojekter er udtryk for .
I både England, USA, Australien og til dels Frankrig har virksomheden de seneste år fået et solidt fodfæste, og - som man også kan læse i ledelsesberetningen - nu fået etableret et team af erfarne medarbejdere i Australien, der mere selvstændigt end før kan projektere lokalt.



USA i slowmotion

Efter en længere venteperiode på myndighedsbehandling er australske Sydney Fish Market, der er et af virksomhedens største projekter på den sydlige halvkugle, nu i fuld gang igen, da projektet ”er blevet et fast track offentligt projekt”, som Kim Herforth udtrykker det.

- I USA kører det langsommere og vi mærker også i at beslutningsprocesserne tager længere tid. Det tilskriver jeg også coronakrisen, siger han.



Ikke nye kontorer

Han afviser samtidigt, at arkitektvirksomheden, trods succes i udlandet, har planer om at åbne flere internationale kontorer.
Et oplagt sted kunne ellers være Kina, hvor det store museumsprojekt, efter en hård international konkurrence, nu er sat på skinner.
- Men vi deler kontor med en canadisk tegnestue, og klarer os fint med det indtil videre. Vi skal ikke åbne nye tegnestuer her, der og alle vegne. Det er et område, hvor man skal tænke sig om, for der er mange omkostninger forbundet med det, hver gang vi etablerer et kontor, siger Kim Herforth Nielsen.
Hvilket ifølge ham også er den primære årsag til det dyk i både overskudsgrad og på årsresultatet, som tegnestuen oplevede i regnskabsåret 2018/19. På det tidspunkt arbejdede 3XNs ledelse med at skabe fast fodfæste i både New York og Sydney.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.206